Så var den der endelig.

På mere end en måde var dagen idag en dag der i den grad viste at tålmodighed og gåpåmod er vigtige ting for os lystfiskere. Ikke siden d. 4 december 2005 har jeg fanget en gedde på over 10 kilo, og så langt tilbage jeg kan huske har jeg ikke oplevet det hele eksplodere i en grad som det jeg oplevede idag.

Min kæreste havde lige lavet nybagte boller, mens jeg gik og puslede lidt med mit fiskegrej, og gjorde klar til dagens fisketur ved Grindsted Engsø. Jeg når lige at smøre et par boller, som jeg smider i lommen, inden jeg forsvinder ud af døren. Mens jeg kører afsted mod søen, kan jeg mærke at vinden stadig er ret kraftig, ikke så slem som de sidste dage, men det rusker stadig i bilen.

Jeg har fået grejet sat op, og klar til kampen mod søens monstre. Fra tasken trækker jeg min thermokande, og skænker mig selv en kop kaffe for at fordrive tiden, mens jeg sidder og funderer lidt over tingene, tænker lidt over livet, grubler over om jeg nu er det rigtige sted. Jeg skænker endnu en kop kaffe, og endnu en. Hvor er fiskene, udover en svane der plasker rundt på overfladen, og højlydt kalder på flokken, sin mage eller hvem det nu er den savner, er der roligt ved søen. De første to timer går uden at der sker det mindste. Jeg finder det store zoomobjektiv frem, og fordriver tiden med at tage lidt billeder af den larmende svane.

Så sker det, linen falder ud af lineclippen, og bidmelderen svinger frem og tilbage, mens linen trækkes af hjulet. Der er bid, men nu sidder jeg jo her og fumler med det store zoomobjektiv, hvor jeg burde have mit vidvinkelobjektiv klar, og kameraet monteret i stativet, så jeg kunne forevige fangsten. Der var ikke noget at gøre ved det, jeg må ligge kameraet væk, og undvære billedet af denne fisk.

Jeg kan mærke det er en stor fisk, en rigtig stor fisk, men et minut inde i fighten, bliver linen slap, gedden er sluppet fri af krogen. Jeg har ikke tid til at ærgre mig, for gennem mine mange år som lystfisker, og i særdeleshed geddefisker, har jeg lært at gedder ikke er pyldrede fisk, og lader sig sjældent skræmme af en sådan oplevelse. Jeg monterer hurtigt en ny agnfisk på forfanget, og kaster det tilbage samme sted som den sidste gedde huggede. Naturligvis skynder jeg mig at montere vidvinkelobjektivet på kameraet, og får det sat godt på plads i stativet. Nu er jeg klar, nu kan gedden bare hugge igen.

Der går ikke mere end 10 minutter, så er der bid igen. Jeg giver hurtigt tilslag, mærker at dette også er en stor fisk, sikkert den samme. Denne gang holder jeg et solidt pres på fisken, denne gang vil jeg have den op.

Det får jeg ikke, efter et minuts tid igen, slipper fisken krogen, og jeg kan mærke irritationen begynder at presse sig på, jeg er ikke længere den rolige lystfisker jeg plejer at være. Det er ikke så meget fordi jeg har mistet et par gedder, det har jeg prøvet så tit, men det her var to meget store gedder.

Jeg skynder mig at agne op igen, og kaster ud igen præcist på samme plads. Jeg strammer linen lidt op, og lægger stangen i stangholderen. Jeg sætter linen i lineclippen, den falder ud. Jeg tænker først at jeg nok ikke fik sat den ordentligt i, på grund af mine efterhånden kolde og våde fingre. Jeg sætter den i clippen igen, og igen falder den ud. Jeg løfter stangen op, føler forsigtigt på linen, der kan da ikke allerede være bid igen. Linen bliver roligt, meget roligt, trukket af hjulet. Jeg er lidt i tvivl om der er fisk, eller det er vinden eller strømmen der driller lidt. Jeg giver et solidt tilslag, der er fisk, og det er en stor fisk igen. Jeg fighter fisken i et par minutter, og nu er den ved at være tæt på land, nu må den da komme med helt op. Jeg føler mig mere og mere sikker efterhånden som fisken kommer tættere på, men et par meter fra land, kommet et tomt forfang pludseligt flyvende op mod mig. Jeg er så tæt på at smide stangen væk, pakke sammen og køre hjem. Det er det mest frustrerende jeg har prøvet.

Jeg besinder mig dog, men pakker alligevel stangen væk, og fisker nu kun med en stang. Det er ved at være et stykke tid siden jeg egentlig havde sagt jeg ville være hjemme, men som det gik, kunne jeg ikke slutte fiskeriet helt endnu, jeg fortsatte lige et kvarters tid mere med den ene stang. Nu er det så man skulle tro jeg havde opbrugt mine chancer for idag, men jeg får en mere. En gedde hugger på den døde agnsskalle, og jeg giver et hurtigt tilslag. Den her er også stor, om det er den samme som før ved jeg ikke, men i hvert fald huggede den på omkring 25 meter fra hvor jeg havde så meget sjov med den anden fisk, men en ting er sikkert, den her er også pæn. Jeg fighter fisken hårdt, lægger et solidt pres, og efter tre til fire minutter kommer den tæt på land, en enorm hale slår et slag i overfladen, og jeg ser nu hvor stor fisken er. Det her er uden tvivl årets største fisk, og kan måske være den første 10+ kilos gedde jeg fanger siden d. 4 december 2005. Fisken er nu så tæt på at jeg kan få nettet under den.

10,3 kilo viser vægten, det ér min første 10+ kilos gedde i mere end 8 år, hvilken måde at slutte året på. Nå ja året er jo ikke slut endnu, jeg skulle kende mig selv dårligt, hvis ikke jeg igen imorgen står ved bredden af den smukke Grindsted engsø, i jagten på endnu en stor gedde fra søen.