lørdag den 3. januar 2015

Når alt går skævt...



Nok ikke ligefrem den mest opløftende titel på et nyt blogindlæg, ikke desto mindre er det lidt sådan jeg har haft det de sidste to måneder, hvad lystfiskeriet angår i hvert fald.

Men lad mig starte med at ønske alle jer kære læsere af min blog et rigtig godt nytår, jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år.

Jeg håber også i alle har haft en rigtig dejlig jul, brugt en masse tid sammen med de mennesker i holder af, og fået nogle fine julegaver.
Det har jeg, og det er vel unødvendigt at sige at igen i år, var tæppet under juletræet  dækket med en masse gaver til mig, der indeholdt fiskegrej. Masser af dejlig fiskegrej, det kan man aldrig få for meget af.

Så det er ikke alt der er gået skævt, men i en tid henover den sidste del af efteråret, gik jeg fra tid til anden med en følelse af at en højere magt gjorde alt hvad der er muligt for at afholde mig fra at fiske.

Sidst i september satte jeg mig selv det mål at jeg ville fange en 15+ kilos gedde inden fredningen trådte i kraft d. 1. april 2015. Jeg var klar over at det kunne komme til at tage lang tid, at det kunne komme til at betyde rigtig mange fisketure for at opnå dette, hvilket de fleste der kender mig, ved ikke ville være en dårlig ting for mig, da jeg ville bruge alle mine vågne timer ved vandet hvis jeg kunne. Jeg var også klar over at det måske ikke ville ske, men hvis ikke man forsøger så sker det i hvert fald ikke.
Omvendt var chancen der også for at det ville ske hurtigt, og at jeg allerede inden jul kunne stå med min 15+er i hænderne og tænke på hvilket projekt jeg nu skulle kaste mig ud i.
Jeg havde kigget i kalenderen og afsat en masse dage til at fiske gedder, nogle dage ville det være fra solopgang til solnedgang, andre dage blot nogle få timer, men i hvert fald stod der mange krydser i kalenderen, og jeg var fuld af forventninger og glæde over de mange timer jeg nu skulle tilbringe ved vandet.

God start...

Resten af september og hele oktober gik planmæssigt, jeg fik fisket rigtig mange dage og fangede også pænt med gedder. Det var dog fortrinsvist mindre gedder, de fleste lå under mindstemålet, men der var også en god portion der krydsede de 60 cm, og en håndfuld der strakte sig ud over målebåndets 90 cm´s grænse.
Nogen 15+ kilos gedder blev det dog ikke til i første omgang, heller ingen over de magiske 10 kilo. Højdespringeren rent vægtmæssigt tvang kun vægtnålen op på 7,1 kilo.
Vejret var heller ikke rigtig med mig, de fleste vil nok mene at vejret var fint langt op i oktober måned, og hvis man ynder at færdes i naturen når solen skinner og kviksølvet i termometeret viser tocifrede varmegrader, så var vejret da også fint, men for en geddefisker med hang til regn, rusk og faldende vandtemperaturer til at sætte gang i geddernes appetit, så var det varme efterår et mareridt.
Der kom da et par uger med lidt køligere vejr, og faktisk også et par dage hvor vinden ruskede godt op i hele systemet, og det var da også de dage jeg havde det klart bedste geddefiskeri, eller rettere det var der jeg fangede de største.

Som forhekset...

I november og december begyndte det så at gå galt, det var som en usynlig lænke blev bundet om foden på mig, og uanset hvor meget jeg forsøgte så var der hele tiden noget der satte sig i vejen for mig og min vej til søen og mine kære gedder.
Den første uge i november tilbragte jeg i Tyskland, nærmere betegnet Frankfurt og omegn. Arbejdet skal passes, der skal jo penge på kontoen så der kan komme brød på bordet, og ikke mindst nyt fiskegrej i skabet, så i forbindelse med mit daglige arbejde måtte jeg altså bruge en uge i Tyskland. Det var også fint, jeg er glad for mit arbejde, og det var rigtig spændende at komme lidt ud og se verden, omend det kun var Tyskland og arbejdet holdt mig indendøre hele dagen, så jeg kom ikke rigtig ud og se noget.
Ok nu skrev jeg at det kun var Tyskland, men det tager jeg lidt i mig igen, for Tyskland er faktisk et rigtig spændende land. De fleste danskere ser kun Tyskland som en motorvej til Frankrig eller Østeuropa, eller et sted der kan hentes billig slik og spiritus, men jeg fik i løbet af mine to rejser til Tyskland i november øjnene op for en anden del af landet, en spændende del som for en lystfisker som jeg, åbnede nogle fantastiske muligheder, der uden tvivl skal benyttes i de kommende år.
Jeg kom til Tyskland igen i den sidste uge i november, denne gang endnu længere sydpå, til grænsen mellem Tyskland og Østrig, og til den fantastisk flotte Bodensee.
Endnu en gang optog arbejdet al min tid, og i hele den uge jeg var der, så jeg faktisk slet ikke søen, men fik samlet lidt informationer sammen omkring fiskeriet i søen, og i Rhinen der løber igennem søen. Der findes så vidt jeg kunne læse mig til, 43 forskellige fiskearter i Bodensee, og for mig er det især gedder, sandart og de forskellige ørredarter der trækker, men så er der en fisk mere, som jeg må indrømme er begyndt at interessere mig mere og mere, en fisk der kan blive rigtig stor, en fisk der er omgivet af meget mystik, men en fisk der alligevel ikke er så fjern som de fleste måske tror. Det er naturligvis den europæiske malle jeg tænker på. Mallen findes stort set over alt i mellem og sydeuropa, og enkelte steder i Danmark også, men jeg har lovet mig selv at jeg i løbet af 2015 vil tage mindst en tur til Bodensee, og forsøge mig med at lande en af disse kæmper, gerne flere ture hvis tiden og økonomien rækker til det, men mere om det når det bliver mere aktuelt, lige nu er det gedderne hjemme i lille Danmark der har min fulde fokus.

Midt i november blev jeg ramt af en skade i min venstre fod, en skade der måske eller måske ikke blev udløst af et anfald af urinsyregigt. Lægen er stadig lidt i tvivl om hvorvidt det er eller ikke er urinsyregigt, det får jeg først svar på hvis det opstår igen. Nå men det startede midt i november, hvor jeg et par dage havde meget ondt i storetåledet, hvilket er et af symptomerne på urinsyregigt, men ved at jeg i de par dage gik lidt skævt på foden, for at mindske smerterne ved gang, og senere skulle rejse til Tyskland, hvilket betød at jeg skulle gå meget når vi skulle skifte mellem de forskellige tog, og senere skulle hente den lejede bil i München, belastede jeg foden i en sådan grad at det resulterede i en overbelastningsskade i ankelledet, en skade der først fortog sig omkring jul, og holdt mig væk fra mine fiskesteder i over en måned.

Endelig lidt fremgang...

I julen lysnede det endelig lidt, jeg kunne nogenlunde gå ordentligt på foden igen, og med den forestående juleferie, begyndte blodet for alvor at koge i mig igen, det sitrede i fingrene for at komme ud igen, så alle de timer jeg overhovedet kunne komme til at bruge på fiskeri blev brugt.

Desværre gik det lidt sløjt med fangsterne i den første del af juleferien, vandet var stadig varmt og gedderne var ikke helt så hugvillige som jeg havde håbet. Der kom dog regelmæssigt gedder på land, stadig var det de mindre gedder der huserede, og selvom jeg fik fanget en portion gedder, så var ingen af dem over de 5 kilo.


Et nyt år, en ny begyndelse...



Et par dage efter jul ramte frosten så landet. 1. juledag faldt sneen tidligt om morgenen, og temperaturerne faldt til under frysepunktet, ikke meget men dog nok til at vandtemperaturen også så småt kunne begynde at falde. De følgende dage frøs det hårdt, med temperaturer helt ned til -9 grader, og frost i dagtimerne også. Der gik heller ikke længe inden isen begyndte at lægge sig på vandet, og i et par dage var de søer jeg normalt fisker i dækket af is, og jeg måtte nøjes med at glæde mig over at det kolde vejr jeg havde ønsket så længe, endelig indfandt sig. Det betød desværre også at jeg endnu engang blev holdt væk fra gedderne, men hen imod nytårsaften steg temperaturerne igen, og d. 1. januar brød jeg min årelange tradition med at starte det nye år ved tage på kysten, og tog på geddefiskeri i stedet for.

Jeg startede dagen ved det første morgenlys, det var ikke mange biler jeg mødte på vejen ud til søen, og endnu færre mennesker ved søen. Det var overskyet og tilmed blæste det en del, perfekt vejr til geddefiskeri. Jeg agnede mine to 12 fods geddekanoner op på sædvanlig vis, med en sildefilet på hver, og så ellers bare afsted mod det mørke, dybe og efter juledagenes frost, også ret kolde vand.

Der gik omkring en time inden jeg fik det første hug, det var kun en mindre 3 - 4 kilos gedde, og efter jeg gav den lidt løs line, slap den fri af krogen. Det samme gentog sig en times tid senere, igen en lille gedde der dog slap fri af krogen inden jeg gav den lidt løs line.
Efterhånden som det blev lysere, begyndte der også at dukke flere mennesker op ved søen. Det var mest løbere, mountainbikere og folk der bare ville ud og have lidt frisk luft, sikkert godt tiltrængt ovenpå gårsdagens festivitas.
På et tidspunkt kommer tre løbere forbi mig, jeg hører dem snakke sammen et stykke tid inden de kom forbi mig, men da de passerer mig hører jeg den ene sige.  
>> Hvad satan der sidder sgu en og fisker... << 
 Ja undskyld mit sprog, men det var altså sådan han sagde det,
hvorpå en af de andre svarer.   
 >>Ja det tror jeg lige godt aldrig jeg har set så tidligt en 1. januar. <<   
Jeg kunne ikke lade være med at sidde og klukke lidt bag min medeparasol, for mig var det jo bare en dag som alle andre, og selvfølgelig skulle jeg da være ved søen. Nu var min nytårsaften også bare stille og rolig. Kæresten og jeg havde tilberedt en dejlig nytårsmiddag bestående af flødekartofler og en engelsk bøf, hvortil vi havde fået et glas hvidvin, og naturligvis min yndlingsdessert, citronfromage.
Kl. 12 havde vi stået og beundret fyrværkeriet over byen, og derefter gik vi i seng. Hun skulle arbejde dagen efter, og ja, det skulle jeg jo sådan set også, jeg skulle på fisketur.

Over middag fik jeg dagens sidste hug, denne fisk var større, men hvor stor den var fandt jeg aldrig ud af, for efter omkring 30 sekunders fight, blev linen slap, og jeg måtte trække et tomt forfang ind.


Årets første gedde...



Fredag d. 2. januar var arbejdsdag for mig, ikke fisketur arbejde, men rigtig arbejde, så den dag fik jeg ikke fisket. Dagen efter var jeg igen afsted mod søen mens solens første stråler stadig var gemt bag horisonten.
Jeg var spændt på hvordan det ville være ved søen efter gårsdagens og nattens stormvejr, hvordan det ville have påvirket fiskene. Det blæste stadig kraftigt fra vest, ikke storm længere, men en hård vind der ruskede godt op i vandet, og formede små 5 - 10 centimeter høje bølger. Temperaturen lå i dagens første timer kun omkring 2 - 3 grader, og den hårde vind fik det til at føles meget koldere. Jeg var glad for at jeg havde taget min medeparasol med, den skærmede lige tilpas for vinden, så det var mere behageligt at sidde derude.

Det første hug faldt allerede efter en halv times tid, et hug der fik mig til at skrive et lille "digt" på min facebook profil.

Sjovt som pulsen stiger i det øjeblik man løfter stangen op af stangholderen,
og i modhugget mærker man at fisken i den anden ende står helt stille,
nærmest som havde krogen fat i en træstamme på bunden af søen.
10 sekunder efter stiger pulsen endnu mere,
når man ser en kæmpe hale plaske i overfladen.
Endnu mere sjovt er det hvor hurtigt pulsen falder igen,
når linen efter 30 sekunders fight bliver slap,
og et tomt forfang baner sig vej gennem sivene, og tilbage på land.
Øv den var stor den der smuttede der.....

Den fisk ville jeg gerne have haft på land, den modstand jeg følte ved modhugget kombineret med størrelsen på den hale jeg så i overfladen og den kraft hvormed gedden trak afsted i de små 30 sekunder jeg havde fornøjelsen af at fighte med den, jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at det var en gedde over 10 kilo.

En god times tid senere fik jeg dog et lille plaster på såret, da det lykkedes mig at fighte en 5,4 kilos gedde hele vejen ind til land.

Årets største indtil videre...

Lidt over middag kom jeg et skridt tættere på at få opfyldt min drøm om at fange en 15+ kilos gedde. Et tungt hug vidnede om at noget lidt større, end det jeg havde fanget gennem efteråret og den første del af vinteren, nu var på vej ind mod land. Gedden tog først et godt udløb på 8 - 10 meter, hvorefter den slappede lidt af igen, og jeg fik taget lidt af linen tilbage på hjulet igen. Gedden tog endnu et udløb, eller rettere indløb, for den satte kursen direkte ind mod mig, og jeg spolede line på hjulet så hurtigt jeg kunne, gedden fortsatte helt ind til land, men det var ikke for at overgive sig, og følge pænt med i nettet, den ville ind i nogle siv. Om den havde taget beslutningen inden den satte kursen mod land, eller det var en sidste øjebliks indskydelse den fik da den så at sivene alligevel stod der, ved jeg ikke, men den tog turen direkte og uden stop lige ind i sivene. Heldigvis var sivene lidt halvrådne, og meget bløde, så linen skar sig blot igennem dem, og få sekunder efter kom gedden ud igen, og jeg kunne få den i nettet.



Min kamp mod gedden var ikke gået ubemærket hen. En mand og en dame, der var ude og gå en tur omkring søen, så mig lande fisken, og kom hen forbi for at se dyret.
De var meget interesserede i at se hvordan man håndterer sådan en krabat, og vi fik en hyggelig snak mens jeg fik gedden afkroget, vejet og målt. Imens var flere kommet til for at se, blandt andre en af mine bestyrelses kolleger i Grindsted sportsfiskerforening, der venligst assisterede mig med fotograferingen af fangsten. Gedden vejede 8,53 kilo, var 1,04 meter lang, og dermed min første gedde over en meter i det nye år. Gedden blev nænsomt genudsat, og jeg fiskede videre en times tid endnu uden der dog kom flere hug.

En god dag, og en skøn start på det nye år...


Godt nytår