En stormfuld juleaftensdag

Det er tirsdag den 24 december, det er juleaftensdag. Jeg slår øjnene op, og glad springer jeg ud af sengen. Det er jul, men det er ikke kun derfor jeg er glad og forventningsfuld. Jeg skal på fisketur idag. De seneste mange år har jeg haft denne faste tradition, at tage på fisketur juleaftensdag. Det er nu ikke så meget fordi der er noget specielt ved det, da jeg fisker stort set alle andre dage i juleferien, ja gennem hele året også, men juleaftensdag er bare blevet lidt "hellig" for mig på det område.

Jeg havde netop sagt farvel til min kæreste, der skulle arbejde idag, da jeg selv sætter mig i bilen og kører mod Sdr. Omme. Jeg vil starte dagen med at køre forbi min mor og ønske god jul, samt aflevere en lille julegave til mine to katte, der for tiden er i pleje hos hende. 

Julegaverne til familien var blevet ordnet dagen før, for i år skulle jeg for første gang i mit liv ikke fejre juleaften sammen med min egen familie, men derimod med min kærestes familie. Det var underligt at tænke på når jeg nu er vant til at have min nærmeste familie omkring mig på denne dag, men på den anden side, så er det efter 36 år nok også på tide at prøve det.

Mens jeg kører gennem Billunds gader, ser jeg mennesker stresse rundt fra butik til butik, mens jeg glæder mig over at jeg for en gangs skyld var færdig med juleindkøbene for mange dage siden. Vinden raser med vindstød af stormstyrke over byen og river og flår i flagstanger, juletræer og lyskæder. Regnen pisker ned, og folk stresser, råber, skælder ud på hinanden. Det er svært at få øje på at det er den 24 december idag. For min skyld kan de stresse og skælde ud så meget de vil, jeg har kun en ting i hovedet, dagens fisketur.

Min mor byder som vanligt indenfor på et stykke brød og en kop varm kaffe. Julepynten er sparsom i år, i forhold til tidligere år, men man mærker dog alligevel at her er julestemningen intakt. Jeg sidder og leger lidt med mine katte, og serverer deres julegave fornemt på en blomstret underkop, det er jo kun jul en gang om året, mens snakken går lystigt i køkkenet om aftenens forestående begivenheder. Mor kigger lidt underligt på mig da jeg fortæller at jeg faktisk er på vej på fisketur. Jamen har du da ikke opdaget at det stormer idag? spørger hun lidt uroligt. Det ruskede godt i bilen under køreturen dertil, så jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til stormen, men selvom vi under morgenkaffen hørte vejrudsigten love hård vind med vindstød af stærk stormstyrke og kraftige byger med risiko for torden og hagl, så var jeg fast indstillet på at der skulle mere til for at holde mig fra at fiske idag.

På p-pladsen i vestenden af Grindsted engsø havde jeg aftalt med min fiskemakker Henrik, at vi skulle mødes ved middagstid. Vinden var taget til i styrke, den rev i tøjet og hylede omkring ørene så de begyndte at gøre ondt, men vi fandt os et sted hvor vi havde en smule læ af nogle træer. Set i bakspejlet var det nok ikke det smarteste at stå under nogle høje træer i det stormvejr, men vi tog chancen. Træerne så store og solide ud, og hvis de havde overlevet de seneste to storme, så overlevede de nok også denne.

Vi fiskede kun en times tid i vestenden, før vi var enige om at ingen af os rigtig troede på den plads. Jeg ville egentlig gerne helt ned i den anden ende, hvor der var mere læ, og heldigvis var Henrik enig.

Vi snakkede lidt om hvorvidt vi skulle fiske i søen, eller prøve lykken i kanalen som på denne årstid kan virke som en magnet på gedderne. Jeg havde en god fornemmelse af at søen ville være det bedste sted, i hvert fald ville jeg gerne lige prøve en halv times tid der.

Jeg kigger på stængerne, lineclippen er faldet ned, og hænger og dingler fra stangholderen. Der er ikke tegn på at linen bliver trukket af hjulet. Jeg undrer mig lidt om det kan være en fisk, eller om det blot er vinden der har flået linen ud af clippen. Jeg mærker forsigtigt på linen om der er noget i den anden ende, men synes ikke umiddelbart det føles sådan. Der er ikke nogen grund til at tage chancen yderligere, godt nok er der ikke tegn på at en gedde skulle have taget agnsskallen, men hvis det er tilfældet vil jeg for alt i verden undgå at den sluger krogen. Jeg løfter stangen op af stangholderen, spænder bremsen op, og giver et solidt tilslag. Krog, forfang og skalle flytter sig ikke, jeg tænker først at der er fisk, men kan ikke mærke noget bevægelse. Derpå tænker jeg at jeg nok har fået fat i en gren eller en stor klat tang på bunden af søen. Endelig sker der noget, stangspidsen begynder at bevæge sig. En række lange seje ryk forsikrer mig om at der er noget levende i den anden ende, og at det er noget af en anseelig størrelse. Der går ikke mange sekunder før jeg ser at det er en gedde, de store finner, den store mund og de grøngule aftegninger, der er ingen tvivl. 

Hvor stor den er, ved jeg ikke endnu, men de lange tunge ryk og det faktum at gedden 3 gange formår at trække line af et hjul med en hårdt opspændt bremse vidner om at det ikke er en af søens mindste gedder. 

Det er dog heller ikke en af de største, men alligevel en flot gedde på 93 cm. Jeg vejede den ikke, men jeg vil tro den var omkring de 6 kilo. Ikke den største gedde jeg har fanget, men den største jeg har fanget i år, og ny personlig engsø rekord.

Der gik ikke mere end 20 minutter fra jeg havde genudsat den gedde, inden der igen var bid. Igen et forsigtigt hug, hvor jeg havde svært ved at afgøre om der virkelig var hug, eller det blot var vinden der spillede mig et puds. Det var dog en gedde mere, denne dog lidt mindre, omkring 65 cm. Begge gedder blev nænsomt genudsat i søen igen.

Vinden begyndte at tage til, og regnen blev mere og mere kraftig, og efter et par timer havde vi fået nok for idag. Det var tid til at komme hjem og gøre klar til aftenens højtidelighed.

Rigtig glædelig jul til jer alle........