Min første græskarpe.

Selvom jeg egentligt, for nogle år siden, lagde karpefiskeriet lidt bag mig, og henkastede min lystfiskerkærlighed på ørrederne og de store rovfisk, så må jeg indrømme at når jeg bliver inviteret med til en lille privat jomfruelig sø, med pæne græskarper, så er det svært at sige nej.

Det var også en fornøjelse igen at prøve karpefiskeriet i dets traditionelle form, altså uden rod pods, bidmeldere, bed chair, telt, bait boat, diverse mere eller mindre fantasifulde boilies og pellets, og bare sidde og nyde fiskeriet med en let feederstang monteret op med et simpelt waggler flåd, et par blyfri splithagl, og et par skiver franskbrød. Det var dejligt befriende at kunne gå den halve kilometer til søen, uden at have ondt over hele kroppen af at skulle slæbe kilovis af grej med, og være klar til at fiske i løbet af 5 minutter.

Der gik heller ikke mange minutter, en 15 - 20 stykker tror jeg inden flåddet dykkede første gang. Jeg gav hurtigt modhug, og efter en ganske hård fight kunne min makker få nettet under en fin 2 kilos ( 60 cm ) græskarpe. Min første græskarpe nogensinde, dejligt at kunne tilføje endnu en art til listen..:-)

Jeg fik yderligere to hug i løbet af den næste times tid, men desværre ingen af dem på land. Derefter blev der stille ved søen, og vi gik ikke flere fisk eller hug den dag..