Engsøens gedder er sjove for tiden.

Efter gårsdagens fine gedde på 10,3 kilo, rasede fiskefeberen for alvor i mig, og jeg måtte bare afsted igen. Jeg pakkede grejet i bilen, og kørte mod engsøen. Vejret var bestemt anderledes idag, det var næsten vindstille, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Overfladen på engsøen var næsten spejlblank, ikke lige det vejr jeg ønsker til geddefiskeri, der skal helst være lidt bølger på overfladen, og det må meget gerne være overskyet, og måske endda småregne lidt.

Den første halvanden times tid gik, og der skete intet. Jeg var dog stadig fortrøstningsfuld, jeg var sikker på jeg nok skulle fange noget idag, fordi situationen havde været den samme igår. Det er tilsyneladende først omkring ved middagstid gedderne i engsøen vågner.

Jeg sidder og hygger mig lidt med en kop kaffe, mens jeg til min store glæde ser at skyerne begynder at trække ind over søen fra sydvest, og det begynder at blæse lidt op. Nu ligner det mere det geddefiskevejr jeg kan lide. Mens jeg sidder og kigger lidt ud over søen, falder linen ud af begge lineclips samtidig. Det kan ikke være rigtig, et dobbelthug. Jeg løfter den ene stang op, men det føles ikke til at der er fisk på, jeg trækker agnen ind, bare for at være sikker, og gentager det samme ved den anden stang. Der er ikke fisk på nogen af stængerne. Agnen kommer ud igen, og jeg sætter mig ned og nyder endnu en kop dejlig varm kaffe. I takt med at det begynder at blæse op, og solen forsvinder bag skyerne er det også blevet køligere, så det er dejligt med lidt kaffe at varme sig på.

Der går en lille halv times tid igen, hvor der ikke sker noget, men så begynder den ene bidmelder at hoppe mærkeligt rundt. Jeg løsner linen fra lineclippen, og mærker efter om der er noget der trækker i den. Det er der, jeg giver hurtigt tilslag, fisken er kroget og det føles til at være en pæn fisk, ikke en voldsom stor fisk, men alligevel noget der godt kunne tvinge nålen på vægten lidt op af skalaen. Jeg forsøger at tvinge tankerne fra gårsdagens mange mistede fisk væk fra hovedet, og holder et solidt pres på fisken. Det tager kun et par minutter før den er så tæt på at jeg kan få nettet under den.

Vægten slider sig op på 7,5 kilo, en fin fisk at starte ud med.

Mens jeg får afkroget fisken, taget billedet og genudsat fisken, kommer en anden lystfisker forbi. Vi får os en lille snak om lystfiskeri både i engsøen, men også havfiskeri som synes at være hans store passion.

Mens vi snakker hugger en gedde på den anden stang, jeg havde ikke engang nået at få gjort den første stang klar igen. Jeg skynder mig at få kroget fisken. Den er lille, en fisk på ca. 60 cm, som hurtigt bliver afkroget og sat ud igen.

Der går et kvarters tid derefter, inden der sker noget igen. Bidmelderen falder ned, og linen bliver trukket af hjulet, ret hurtigt i forhold til ved de andre hug. Jeg kaster mig over stangen, strammer linen op og giver hurtigt tilslag. Der er fisk på, og den her er god, faktisk rigtig god. Gedden tager hurtigt et godt udløb, mens den rusker hårdt i linen. Jeg lægger maksimalt pres på fisken, den her må bare ikke slippe væk igen. Gedden begynder nu at blive mere medgørlig, og følger pænt med ind til land, den er stor, det kunne meget vel være endnu en 10 kilos gedde. Jeg får gedden helt ind til land, men lige da jeg skal til at lægge nettet under den, samler den de sidste kræfter, og tager et langt udløb langs sivene, og derefter direkte ind i dem. Det var bare det værste der kunne ske, gedden er stærk, og sivene står meget tæt, langt ude i vandet. Jeg kan ikke gøre andet end at være tålmodig, og forsøge at lirke den ud igen. Jeg venter tålmodigt i et par minutter, mens jeg konstant holder pres på fisken, for at den ikke skal komme længere ind. Endelig giver den op, vender om og svømmer ud i det åbne vand igen. Den er ved at være træt, og jeg får den uden yderligere problemer i nettet og op på afkrogningsmåtten.

Det er ikke en ny 10 kilos fisk, vægten slider sig "kun" op på 9,2 kilo, men det er stadig en flot fisk, jeg er glad og stolt. Glad og stolt over de flotte fisk jeg har fået. Glad og stolt over det held jeg har haft de seneste dage i engsøen. 6 gedder på 3 fisketure, hvoraf de 4 har været over 6 kilo. Så kan man vist ikke forlange mere. Der er stadig 2 dage tilbage af 2013, hvem ved hvad de kan byde på.:-)

Så var den der endelig.

På mere end en måde var dagen idag en dag der i den grad viste at tålmodighed og gåpåmod er vigtige ting for os lystfiskere. Ikke siden d. 4 december 2005 har jeg fanget en gedde på over 10 kilo, og så langt tilbage jeg kan huske har jeg ikke oplevet det hele eksplodere i en grad som det jeg oplevede idag.

Min kæreste havde lige lavet nybagte boller, mens jeg gik og puslede lidt med mit fiskegrej, og gjorde klar til dagens fisketur ved Grindsted Engsø. Jeg når lige at smøre et par boller, som jeg smider i lommen, inden jeg forsvinder ud af døren. Mens jeg kører afsted mod søen, kan jeg mærke at vinden stadig er ret kraftig, ikke så slem som de sidste dage, men det rusker stadig i bilen.

Jeg har fået grejet sat op, og klar til kampen mod søens monstre. Fra tasken trækker jeg min thermokande, og skænker mig selv en kop kaffe for at fordrive tiden, mens jeg sidder og funderer lidt over tingene, tænker lidt over livet, grubler over om jeg nu er det rigtige sted. Jeg skænker endnu en kop kaffe, og endnu en. Hvor er fiskene, udover en svane der plasker rundt på overfladen, og højlydt kalder på flokken, sin mage eller hvem det nu er den savner, er der roligt ved søen. De første to timer går uden at der sker det mindste. Jeg finder det store zoomobjektiv frem, og fordriver tiden med at tage lidt billeder af den larmende svane.

Så sker det, linen falder ud af lineclippen, og bidmelderen svinger frem og tilbage, mens linen trækkes af hjulet. Der er bid, men nu sidder jeg jo her og fumler med det store zoomobjektiv, hvor jeg burde have mit vidvinkelobjektiv klar, og kameraet monteret i stativet, så jeg kunne forevige fangsten. Der var ikke noget at gøre ved det, jeg må ligge kameraet væk, og undvære billedet af denne fisk.

Jeg kan mærke det er en stor fisk, en rigtig stor fisk, men et minut inde i fighten, bliver linen slap, gedden er sluppet fri af krogen. Jeg har ikke tid til at ærgre mig, for gennem mine mange år som lystfisker, og i særdeleshed geddefisker, har jeg lært at gedder ikke er pyldrede fisk, og lader sig sjældent skræmme af en sådan oplevelse. Jeg monterer hurtigt en ny agnfisk på forfanget, og kaster det tilbage samme sted som den sidste gedde huggede. Naturligvis skynder jeg mig at montere vidvinkelobjektivet på kameraet, og får det sat godt på plads i stativet. Nu er jeg klar, nu kan gedden bare hugge igen.

Der går ikke mere end 10 minutter, så er der bid igen. Jeg giver hurtigt tilslag, mærker at dette også er en stor fisk, sikkert den samme. Denne gang holder jeg et solidt pres på fisken, denne gang vil jeg have den op.

Det får jeg ikke, efter et minuts tid igen, slipper fisken krogen, og jeg kan mærke irritationen begynder at presse sig på, jeg er ikke længere den rolige lystfisker jeg plejer at være. Det er ikke så meget fordi jeg har mistet et par gedder, det har jeg prøvet så tit, men det her var to meget store gedder.

Jeg skynder mig at agne op igen, og kaster ud igen præcist på samme plads. Jeg strammer linen lidt op, og lægger stangen i stangholderen. Jeg sætter linen i lineclippen, den falder ud. Jeg tænker først at jeg nok ikke fik sat den ordentligt i, på grund af mine efterhånden kolde og våde fingre. Jeg sætter den i clippen igen, og igen falder den ud. Jeg løfter stangen op, føler forsigtigt på linen, der kan da ikke allerede være bid igen. Linen bliver roligt, meget roligt, trukket af hjulet. Jeg er lidt i tvivl om der er fisk, eller det er vinden eller strømmen der driller lidt. Jeg giver et solidt tilslag, der er fisk, og det er en stor fisk igen. Jeg fighter fisken i et par minutter, og nu er den ved at være tæt på land, nu må den da komme med helt op. Jeg føler mig mere og mere sikker efterhånden som fisken kommer tættere på, men et par meter fra land, kommet et tomt forfang pludseligt flyvende op mod mig. Jeg er så tæt på at smide stangen væk, pakke sammen og køre hjem. Det er det mest frustrerende jeg har prøvet.

Jeg besinder mig dog, men pakker alligevel stangen væk, og fisker nu kun med en stang. Det er ved at være et stykke tid siden jeg egentlig havde sagt jeg ville være hjemme, men som det gik, kunne jeg ikke slutte fiskeriet helt endnu, jeg fortsatte lige et kvarters tid mere med den ene stang. Nu er det så man skulle tro jeg havde opbrugt mine chancer for idag, men jeg får en mere. En gedde hugger på den døde agnsskalle, og jeg giver et hurtigt tilslag. Den her er også stor, om det er den samme som før ved jeg ikke, men i hvert fald huggede den på omkring 25 meter fra hvor jeg havde så meget sjov med den anden fisk, men en ting er sikkert, den her er også pæn. Jeg fighter fisken hårdt, lægger et solidt pres, og efter tre til fire minutter kommer den tæt på land, en enorm hale slår et slag i overfladen, og jeg ser nu hvor stor fisken er. Det her er uden tvivl årets største fisk, og kan måske være den første 10+ kilos gedde jeg fanger siden d. 4 december 2005. Fisken er nu så tæt på at jeg kan få nettet under den.

10,3 kilo viser vægten, det ér min første 10+ kilos gedde i mere end 8 år, hvilken måde at slutte året på. Nå ja året er jo ikke slut endnu, jeg skulle kende mig selv dårligt, hvis ikke jeg igen imorgen står ved bredden af den smukke Grindsted engsø, i jagten på endnu en stor gedde fra søen.

En stormfuld juleaftensdag

Det er tirsdag den 24 december, det er juleaftensdag. Jeg slår øjnene op, og glad springer jeg ud af sengen. Det er jul, men det er ikke kun derfor jeg er glad og forventningsfuld. Jeg skal på fisketur idag. De seneste mange år har jeg haft denne faste tradition, at tage på fisketur juleaftensdag. Det er nu ikke så meget fordi der er noget specielt ved det, da jeg fisker stort set alle andre dage i juleferien, ja gennem hele året også, men juleaftensdag er bare blevet lidt "hellig" for mig på det område.

Jeg havde netop sagt farvel til min kæreste, der skulle arbejde idag, da jeg selv sætter mig i bilen og kører mod Sdr. Omme. Jeg vil starte dagen med at køre forbi min mor og ønske god jul, samt aflevere en lille julegave til mine to katte, der for tiden er i pleje hos hende. 

Julegaverne til familien var blevet ordnet dagen før, for i år skulle jeg for første gang i mit liv ikke fejre juleaften sammen med min egen familie, men derimod med min kærestes familie. Det var underligt at tænke på når jeg nu er vant til at have min nærmeste familie omkring mig på denne dag, men på den anden side, så er det efter 36 år nok også på tide at prøve det.

Mens jeg kører gennem Billunds gader, ser jeg mennesker stresse rundt fra butik til butik, mens jeg glæder mig over at jeg for en gangs skyld var færdig med juleindkøbene for mange dage siden. Vinden raser med vindstød af stormstyrke over byen og river og flår i flagstanger, juletræer og lyskæder. Regnen pisker ned, og folk stresser, råber, skælder ud på hinanden. Det er svært at få øje på at det er den 24 december idag. For min skyld kan de stresse og skælde ud så meget de vil, jeg har kun en ting i hovedet, dagens fisketur.

Min mor byder som vanligt indenfor på et stykke brød og en kop varm kaffe. Julepynten er sparsom i år, i forhold til tidligere år, men man mærker dog alligevel at her er julestemningen intakt. Jeg sidder og leger lidt med mine katte, og serverer deres julegave fornemt på en blomstret underkop, det er jo kun jul en gang om året, mens snakken går lystigt i køkkenet om aftenens forestående begivenheder. Mor kigger lidt underligt på mig da jeg fortæller at jeg faktisk er på vej på fisketur. Jamen har du da ikke opdaget at det stormer idag? spørger hun lidt uroligt. Det ruskede godt i bilen under køreturen dertil, så jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til stormen, men selvom vi under morgenkaffen hørte vejrudsigten love hård vind med vindstød af stærk stormstyrke og kraftige byger med risiko for torden og hagl, så var jeg fast indstillet på at der skulle mere til for at holde mig fra at fiske idag.

På p-pladsen i vestenden af Grindsted engsø havde jeg aftalt med min fiskemakker Henrik, at vi skulle mødes ved middagstid. Vinden var taget til i styrke, den rev i tøjet og hylede omkring ørene så de begyndte at gøre ondt, men vi fandt os et sted hvor vi havde en smule læ af nogle træer. Set i bakspejlet var det nok ikke det smarteste at stå under nogle høje træer i det stormvejr, men vi tog chancen. Træerne så store og solide ud, og hvis de havde overlevet de seneste to storme, så overlevede de nok også denne.

Vi fiskede kun en times tid i vestenden, før vi var enige om at ingen af os rigtig troede på den plads. Jeg ville egentlig gerne helt ned i den anden ende, hvor der var mere læ, og heldigvis var Henrik enig.

Vi snakkede lidt om hvorvidt vi skulle fiske i søen, eller prøve lykken i kanalen som på denne årstid kan virke som en magnet på gedderne. Jeg havde en god fornemmelse af at søen ville være det bedste sted, i hvert fald ville jeg gerne lige prøve en halv times tid der.

Jeg kigger på stængerne, lineclippen er faldet ned, og hænger og dingler fra stangholderen. Der er ikke tegn på at linen bliver trukket af hjulet. Jeg undrer mig lidt om det kan være en fisk, eller om det blot er vinden der har flået linen ud af clippen. Jeg mærker forsigtigt på linen om der er noget i den anden ende, men synes ikke umiddelbart det føles sådan. Der er ikke nogen grund til at tage chancen yderligere, godt nok er der ikke tegn på at en gedde skulle have taget agnsskallen, men hvis det er tilfældet vil jeg for alt i verden undgå at den sluger krogen. Jeg løfter stangen op af stangholderen, spænder bremsen op, og giver et solidt tilslag. Krog, forfang og skalle flytter sig ikke, jeg tænker først at der er fisk, men kan ikke mærke noget bevægelse. Derpå tænker jeg at jeg nok har fået fat i en gren eller en stor klat tang på bunden af søen. Endelig sker der noget, stangspidsen begynder at bevæge sig. En række lange seje ryk forsikrer mig om at der er noget levende i den anden ende, og at det er noget af en anseelig størrelse. Der går ikke mange sekunder før jeg ser at det er en gedde, de store finner, den store mund og de grøngule aftegninger, der er ingen tvivl. 

Hvor stor den er, ved jeg ikke endnu, men de lange tunge ryk og det faktum at gedden 3 gange formår at trække line af et hjul med en hårdt opspændt bremse vidner om at det ikke er en af søens mindste gedder. 

Det er dog heller ikke en af de største, men alligevel en flot gedde på 93 cm. Jeg vejede den ikke, men jeg vil tro den var omkring de 6 kilo. Ikke den største gedde jeg har fanget, men den største jeg har fanget i år, og ny personlig engsø rekord.

Der gik ikke mere end 20 minutter fra jeg havde genudsat den gedde, inden der igen var bid. Igen et forsigtigt hug, hvor jeg havde svært ved at afgøre om der virkelig var hug, eller det blot var vinden der spillede mig et puds. Det var dog en gedde mere, denne dog lidt mindre, omkring 65 cm. Begge gedder blev nænsomt genudsat i søen igen.

Vinden begyndte at tage til, og regnen blev mere og mere kraftig, og efter et par timer havde vi fået nok for idag. Det var tid til at komme hjem og gøre klar til aftenens højtidelighed.

Rigtig glædelig jul til jer alle........