Det betaler sig at være fleksibel.

Vi var knapt nået hjem fra vores ferie på Djursland før fiskefeberen for alvor begyndte at trænge sig på. Det har været en dejlig lun dag idag, solen har for det meste kunne trænge igennem de til tider ret mørke skyer, og temperaturen har også holdt sig over de 20 grader, så hen på aftenen begyndte åen at kalde på lidt tørfluefiskeri. Jeg pakkede grejet og kørte afsted til Ansager å ved 19 tiden. Skyerne lå tungt over åen, og det var lidt fugtigt i luften, dog holdt regnen sig i skindet hele aftenen. På alle de faste standpladser kunne jeg se fisk i overfladen, og mange af dem var særdeles aktive. Jeg gik en tur langs bredden, mens jeg konstant kastede til ringende fisk, men dog uden at de rigtig ville tage den lille mørkegrå gnat flue, flere gange var de oppe og slå til fluen, men et konsekvent hug blev det ikke til.
Jeg skiftede den lille flue ud med en lidt større Stonefly i str. 16. Situationen forblev den samme, igen og igen kom fiskene op i overfladen og slog til fluen, men stadig ville de ikke hugge rent på den. Frustrationerne begyndte at melde sig. Hvorfor ville fiskene ikke tage fluen. Jeg kunne se de jagede noget i overfladen, deres vak var ikke kun halvhjertet. Jeg satte mig et kvarters tid og iagttog ørredernes opførsel, og så at de ikke brød overfladen med hovedet, kun deres rygfinner og hale kom til syne over vandet, men de gjorde det ofte og det varierede også lidt hvor de dukkede op. Nogle gange blot få centimeter fra grødekanten, og andre gange ude midt i åen.
Jeg huskede en sætning jeg havde læst i Julius Wedege´s bog " sådan fisker man med flue " hvor han netop beskrev denne måde ørrederne jagede på. Når de kom til syne i overfladen, men nærmest bølgede hen over vandet, i stedet for direkte at snappe, var det fordi de jagede nymfer lige under overfladen.
I flueæsken fandt jeg en ældre godt gennemtygget Elk Hair caddis, som jeg monterede for enden af forfanget. Jeg listede hen bag en grødesamling hvor en ørred havde været meget aktiv hele aftenen, og lagde et forsigtig kast opstrøms. Fluen landede perfekt, kun få centimeter fra grøden, og nåede kun at drive ca. 10 centimeter før ørreden huggede hårdt og resolut. Det var en flot regnbueørred på ca. 35 cm, der nu kastede sig vildt rundt i vandet.
Jeg havde nok inderst inde håbet at se en gylden bredside fyldt med røde og sorte prikker, men når nu ikke bækørrederne var aktive, så kan en fight med en hidsig regnbueørreder der har levet nogen tid i åen, være absolut ligeså indædt og hård. Fisken tog en lang spurt nedstrøms, og forsøgte flere gange at bore sig ind i grøden, men jeg formåede at afholde den fra dette, og et par minutter senere gled fisken ind i nettet.
Endnu en dejlig aften ved åen, var nu ved at være slut, og jeg kunne tage hjem med en fin regnbueørred til fryseren.
Imorgen vil jeg tage en formiddagstur med 2-håndsstangen, og håbe på at en af de laks der nu endelig er begyndt at trække op, vil falde for fluen, men lur mig om ikke den lille #4 stang kommer med en tur til Ansager å igen imorgen aften. Om det så bliver med tørflue eller nymfe må tiden og ørredernes appetit vise.

Godaften til jer alle..
Det er ved at være nogle dage siden jeg sidst opdaterede min blog. Det skyldes jeg i den forgangne uge har været på ferie på Djursland. Min kæreste og jeg havde lejet et sommerhus lidt udenfor Ebeltoft, og vi havde en super ferie, trods vejret drillede en smule. Ferien bød foruden en masse afslapning, hvilket man jo godt kan bruge nogengange i disse stressede tider, også på bl.a. strøgtur i Ebeltoft, besøg i Skandinavisk dyrepark og Ree park. Vi kom også en tur i Kattegatcentret, hvilket jo for en fiskenørd som mig var spændende. Godt nok var det naturligvis mest saltvandsfisk, men der var også en spændende udstilling om laksens liv og vandring, og en lille quiz man kunne forsøge sig med. Den var nok mest minded på børn, men jeg kunne nu ikke lade være med at teste min egen viden af også. Jeg har sikkert meget at lære om laks endnu, men alligevel lykkedes det mig at svare korrekt på alle spørgsmål..:-)

Siden jeg var dreng har jeg været en stor Elvis fan, og turens højdepunkt for mig var et besøg på Graceland i Randers. Det var spændende at se alle de flotte effekter de havde udstillet, og så fik vi en rundvisning af museets ejer. Det var spændende at høre om hans liv som Elvis fan, og hans fortællinger om nogle af de effekter han havde udstillet. Under rundvisningen tog han en halskæde af som han lod os kigge nærmere på. Jeg var helt rørt i det øjeblik jeg holdt den halskæde i hånden, og han fortalte at netop denne halskæde var i sin tid båret af kongen selv.
Efter rundvisningen gik vi en tur op i dineren, hvor jeg naturligvis bestilte Elvis´favorit menu. En peanutbutter, banana, bacon sandwich og en mountain dew sodavand. I sådan et øjeblik skal man ikke begynde at tænke på kalorier, slankekur og helbred generelt, men bare nyde maden. Det smagte fantastisk....

Desværre fik jeg ikke fisket, dertil var vinden for kraftig på de dage hvor jeg havde muligheden. I stedet brugte jeg tiden på at læse nogle bøger om fluefiskeri. Jeg havde medbragt to bøger, begge af ældre dato. "Sådan fisker man med flue" og "Sådan fisker man med vådflue" Begge skrevet tilbage i 60érne af Julius Wedege. Det var ret interessant at få et indblik i hvordan fluefiskeriet var dengang, og især interessant at opleve at fluefiskeriet både på en gang har ændret sig markant i forhold til den tid, og på den anden side alligevel ikke har ændret sig så meget. Især var det interessant at læse om det dengang anvendte grej, hvor valget stod mellem den klassiske splitcane stang, og den moderne glasfisber stang. Og at den smukke og desværre idag næsten glemte fletkurv "creel" blev omtalt som det den skal bruges til, og ikke bare som et samleobjekt. Jeg kan godt se at den er en smule upraktisk i forhold til de multifunktionelle skuldertasker der fremstilles idag, men jeg kom til at savne min lidt. Jeg tror jeg vil begynde at bruge min lidt oftere.

De sidste 4 dage har jeg været ved åen hver aften. Det summer af liv derude, massevis af myg, vårfluer, bladhvepse og andre spændende insekter, sværmer i tusindtal over vandet, og med det rolige varme vejr, vi har haft den seneste tid, kombineret med de smukkeste solnedgange er tiden nu som skabt til det helt lette tørfluefiskeri.

Fredag d. 2. august fiskede jeg et stykke af Ansager å, det samme stykke hvor jeg nogle dage før, fangede årets indtil videre ( for mit vedkommende ) største bækørred. Denne dag var der dog ingen gyldne bækørreder, men derimod en enkelt 35 cm regnbueørred, der huggede hårdt på en lille tørflue i str. 19. Dagen efter fiskede jeg igen samme stykke med den samme lille tørflue, og selvom der denne dag ikke var så mange insekter ved overfladen som vanligt, så huggede først en 30 cm. regnbueørred, og dernæst en ny fin bækørred, dog lidt mindre end den første, kun ca. 25 cm. Men dejligt at se at der er lidt gang i bækørrederne igen.

Den lille tørflue er ved at være gnasket godt i stykker, efter at have overlistet adskillige regnbue, og bækørreder på årets varme sommeraftener.

Søndag og mandag fiskede jeg begge aftener i Grindsted å, desværre uden held. Men jeg så flere store fisk i overfladen, så måske en dag kommer hugget.

Hej.....
Og velkommen til min blog. Jeg hedder Ryan Sigwulf Jacobsen, og jeg er meget passioneret lystfisker.
Jeg fisker stort set alle former for lystfiskeri, og efter stort set alle typer fisk, men det der virkeligt ligger mit hjerte nært er fluefiskeriet, og i særdeleshed tørfluefiskeriet.
Fluefiskeriet optager nok i omegenen af 80 - 90 % af mine årlige 200 - 250 fisketure. Det er fluefiskeri med både en-hånds, og to-håndsstang. Sommerhalvåret er stort set reserveret til fluefiskeriet, når jeg en sjælden gang lader fluestangen ligge hjemme er det for at medefiske efter skaller, suder, brasen, karpe og den slags. Når bladene begynder at falde af træerne, og temperaturene falder deler det sig mere fifty-fifty mellem fluefiskeri og andre typer fiskeri. Når efteråret begynder at melde sin ankomst, og sæsonen i åerne lakker mod enden, finder jeg det tungere skyts frem, og fisker gedder i de lokale søer både på flue, men også med døde agnsskaller, eller smutter på havet efter fladfisk, torsk eller andre spændende saltvandsfisk. Vinteren er også den tid hvor jeg finder fluestik, og bindegrej frem, og binder fluer til den kommende sæson. Jeg har bundet fluer siden jeg i 1991 blev introduceret for fluefiskeriet, og for mig er der ikke noget mere afstressende end at sidde ved fluebordet, med en kop friskbrygget kaffe, og binde de kreationer, der forhåbentlig skal sikre en god sæson.

De seneste 2 uger har været meget spændende. Det har været varmt, fugtigt og det har ikke blæst meget, så betingelserne for klækning af insekter har været optimale, hvilket man også godt kan fornemme når man går en tur langs åen. Det vrimler med insekter, og på nogle aftener kan overfladen næsten koge af fisk der mæsker sig i friske fluer og myg.
Jeg ramte en af disse aftener for 1½ uge siden. I løbet af en lille time huggede 6 fisk på fluen, desværre fik jeg kun to af dem i nettet, en 10 cm bækørred og en flot 30 cm bækørred lige inden solen var helt væk. De øvrige fisk var alle pæne fisk, men jeg mistænker at en del af dem nok har været regnbueørreder, da jeg i de følgende dage har fanget en del regnbueørreder på det samme stræk. Fine fisk på 30 til 40 cm, der fighter forrygende og smager fantastisk, men jeg må nok indrømme at hver gang fluen forsvinder under overfladen, og linen strammes op, så håber jeg det er noget gyldent med røde og sorte prikker der sidder fast for enden.

Bækørreden har altid været min favorit fisk, lige siden jeg som 5 årig rendte rundt ved kanalen hjemme i Karstoft, og fangede min allerførste fisk, en bækørred, på en blomsterpind med et stykke nylonsnøre og en fiskekrog jeg havde "lånt" i min fars grejkasse.