tirsdag den 6. august 2013

De sidste 4 dage har jeg været ved åen hver aften. Det summer af liv derude, massevis af myg, vårfluer, bladhvepse og andre spændende insekter, sværmer i tusindtal over vandet, og med det rolige varme vejr, vi har haft den seneste tid, kombineret med de smukkeste solnedgange er tiden nu som skabt til det helt lette tørfluefiskeri.

Fredag d. 2. august fiskede jeg et stykke af Ansager å, det samme stykke hvor jeg nogle dage før, fangede årets indtil videre ( for mit vedkommende ) største bækørred. Denne dag var der dog ingen gyldne bækørreder, men derimod en enkelt 35 cm regnbueørred, der huggede hårdt på en lille tørflue i str. 19. Dagen efter fiskede jeg igen samme stykke med den samme lille tørflue, og selvom der denne dag ikke var så mange insekter ved overfladen som vanligt, så huggede først en 30 cm. regnbueørred, og dernæst en ny fin bækørred, dog lidt mindre end den første, kun ca. 25 cm. Men dejligt at se at der er lidt gang i bækørrederne igen.
Den lille tørflue er ved at være gnasket godt i stykker, efter at have overlistet adskillige regnbue, og bækørreder på årets varme sommeraftener.

Søndag og mandag fiskede jeg begge aftener i Grindsted å, desværre uden held. Men jeg så flere store fisk i overfladen, så måske en dag kommer hugget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar