14 dages fangsttørke er slut.

Siden jeg den 5 januar fangede min hidtil største gedde, er det som engsøen er gået i stå, i hvert fald for mit vedkommende. Jeg begyndte på arbejde igen efter en god juleferie, tiden til de lange dagsture ved søen blev indskrænket, og jeg har måttet tage til takke med nogle eftermiddagsture efter fyraften. Bortset fra en enkelt mistet gedde i tirsdags, så har det faktisk været nulture efter uge 1, men idag blev der pyntet lidt på fangsstatistikkerne.

Henrik og jeg startede for en gangs skyld fiskeriet helt fra morgenstunden, allerede inden det var blevet rigtig lyst var vi klare og forventningsfyldte til dagen. Det er sjovt med os lystfiskere, uanset hvor mange nulture vi har i en periode, er vi hver gang fyldte med spænding og forventninger om at netop i dag sker det, netop i dag får vi drømme fisken, eller sådan har jeg det i al fald. Hver fiskedag er en ny dag, en ny begyndelse og håbet er intakt hver gang jeg kaster den første flue, den første wobbler, eller som idag den første agnfisk i vandet.

Håbet var der, på samme niveau som alle andre dage, men idag blev mine forventninger indfriet allerede efter nogle få minutter. Der havde for et par minutter siden lige været et hug på den ene af Henriks stænger, et hug der desværre kun blev ved hugget, men nu hylede den ene af mine bidmeldere, og linen blev trukket hurtigt af hjulet. Jeg strammer hurtigt linen op, og giver et solidt tilslag. Der er fisk, og det er en pæn fisk. Jeg fighter fisken ind, og der går kun et par minutter før en fin gedde på 8,8 kilo har været en tur på afkrogningsmåtten, og nu svømmede roligt tilbage i det mørke kolde vand.

Det kolde vand, ja det var i den grad koldt ved engsøen i dag. Temperaturen lå kun et par grader over frysepunktet, og vinden var hård og iskold. En fisk på land i dag, var på en gang både en kæmpe fornøjelse, men også lidt af en plage, da der gik flere minutter efter gedden var genudsat, til jeg fik varmen tilbage i fingrene igen. Der var sågar et tidspunkt hvor jeg trak begge liner på land, fordi jeg ikke kunne udholde tanken om endnu en våd og kold fisk i hænderne på det tidspunkt.

Det skete blot en lille times tid senere. Jeg kroger hurtigt fisken, og påbegynder endnu en fight. Det var en mindre fisk på 7,5 kilo, der hurtigt blev genudsat. Under genudsætningen må jeg lige hjælpe gedden lidt på vej, og i et par minutter står jeg med fiskens hale i min hånd mens jeg giver den lidt kunstig åndedræt. Heldigvis kommer den hurtigt til kræfter igen, og med et kraftigt slag med halen, svømmer den ud i søen igen. Desværre har jeg stået med hånden i vandet så længe at mine fingre nu er helt følelsesløse. Jeg låner Henriks zippo håndvarmere, og står nu med begge hænder dybt begravet i lommerne. Jeg kan mærke pulsen dunke i fingrene, efterhånden som varmen begynder at komme tilbage, det gør sindsygt ondt, jeg har allermest lyst til bare at skrige på grund af smerten, men behersker mig, og nøjes med at bide tænderne sammen og lade håndvarmerne gøre deres arbejde færdigt.

Bidmelderen ved den stang der stadig ligger velplaceret i stangholderen begynder at give lidt lyde fra sig, jeg ved ikke om det er vinden der driller, eller det er en fisk, men jeg skynder mig at løfte stangen op, trækker agnen hurtigt op af vandet, og lægger stangen pænt op i græsset. Jeg orker ikke at skulle tage mig af endnu en fisk lige nu. Der går yderligere et lille kvarteres tid, før jeg har tilpas meget varme i fingrene til at jeg kan genoptage fiskeriet.

De næste par timer sker der intet, der er fuldstændigt stille, men ved middagstid begyndte vi igen at få hug. Jeg får først en fin gedde på 8,7 kilo. Vi snakker lidt om at det muligvis kunne være den samme fisk, som jeg fik først på dagen, da begge fisk meget påfaldende var 106 cm, og vejede henholdsvis 8,8 og 8,7 kilo. Det var dog stadig sjovt at fange den, uanset om det så var den samme. Blot få minutter efter den fisk blev genudsat, fik Henrik et godt hug, men desværre lykkedes det gedden at vriste sig fri af krogen lige før land.

Den dejligste afslutning på juleferien.

Denne gedde på 11,8 kilo blev den mest fantastiske afslutning på juleferien man kan ønske sig.

Det er søndag den 5 januar, vi er godt igang med det nye år, og det er også den sidste dag i min juleferie. En juleferie der i den grad har stået i geddefiskeriets tegn.

Støvet var nu rystet af mine to 12 fods geddestænger, som i virkeligheden er et par 2,5 punds karpestænger, og behørigt ekviperet med stangholdere, bidmeldere, stålforfang, afkrogningsmåtte, agnfisk og hvad der ellers hører sig til ved stationært geddefiskeri, var jeg nu klar til små to ugers koncentreret jagt på engsøens monstre.

Ikke meget kendte jeg til engsøen, før jeg juleaftensdag satsede de første timer ved søens bredder. Jeg havde hørt historier om kæmpegedder fra søen, men på de få fisketure jeg havde haft ved søen, var det endnu kun blevet til en enkelt lille 50 cm gedde, fanget på flue en kølig og blæsende oktoberdag.

Under årets engsøkonkurrence, fik jeg imidlertid en lille forsmag på hvad der ventede, da fisk over meteren blev indrapporteret som dagen skred frem.

Julen nærmede sig, og det var tid for mig at tage hul på mit engsøeventyr. En kold, våd og blæsende juleaftensdag, gav de første to gedder på kontoen, en pæn gedde på ca. 6 kilo, samt en lille gedde på 65 cm. Det var en stille opstart, men nu var jeg igang. Den næste tur blev en nultur, men d. 28 december kom der for alvor hul på bylden, da jeg efter 3 mistede fisk, endelig lander min første 10+ er siden 2005. En flot gedde på 10,3 kilo. Nu begyndte det at ligne noget, engsøen levede op til historierne, og jeg fik for alvor blod på tanden. Dagen efter var jeg igen på pletten, og landede 2 fine fisk på 9,2 og 7,5 kilo samt en lille gedde på 60 cm.

2013 nærmede sig sin afslutning, og det var efterhånden blevet årets sidste dag. Den skulle selvfølgelig også bruges på geddefiskeri, og til lyden af det lidt tidlige nytårsfyrværkeri, lander jeg en flot 8,1 kilos gedde.

Den 1. januar har jeg den faste tradition at tage på kysten, og i år var ingen undtagelse, så gedderne fik lov til at pleje nytårstømmermændende i fred, mens jeg svingede fluestangen langs bredderne af Vejle fjord. De følgende to dage fik jeg desværre ikke tid til at fiske, der var mange ting der skulle ordnes inden ferien var slut, men det blev hurtigt weekend igen, og jeg kunne returnere til engsøens gedder.

Lørdag den 4 januar, blev en travl dag med 2 landede gedder på ca. 5 og 6 kilo, og tre mistede fisk. Nu var jeg godt igang med 2014, men det skulle blive endnu bedre end det.

Søndag den 5 januar var officielt min sidste feriedag, og den skulle selvfølgelig bruges på gedderne. Nu skulle ferien og mit geddesats sluttes ordentlig af, og 2014 sæsonen skulle for alvor skydes igang.

Dagen før havde Henrik og jeg aftalt at vi skulle fiske gedder denne dag. Vi aftalte at mødes ved søen kl. 11 og fiske henover middag og et godt stykke ind på eftermiddagen. Jeg kom til søen lidt før Henrik, og havde lige fået stængerne rigget til, da Henrik ankommer. Vi hilser naturligvis pænt godformiddag til hinanden, vi er klar, nu skal det være.

Der går en halv times tid før der sker noget, der er bid ved den ene af mine stænger. Hurtigt løfter jeg stangen op af stangholderen, giver tilslag og mærker at der er fisk på. Det føles mærkeligt, fisken føles rigtig stor, men alligevel er der noget ved dens rusken, der synes at pege mere i retning af at det er en mindre gedde. Ikke helt lille, det mærkes tydeligt, men heller ikke en kæmpefisk. Jeg lægger et hårdt pres på fisken, for at få den ind så hurtigt som muligt, og for at undgå at den går i sivene. Nu ser vi fisken for første gang, eller rettere vi ser halen stikke op af vandet, det er en stor hale, men alligevel tror jeg ikke meget på at den her fisk er så stor som den føles til at være. Et minuts tid efter får vi svaret på hvorfor fisken føltes så tung, en kæmpe klump søgræs klæber sig til linen. Gedden kommer sikkert på land, den er ikke kæmpestor, men alligevel en flot gedde på 7,5 kilo, som hurtigt bliver sluppet løs igen.

7,5 kilo, opvarmning til det der skulle ske blot få minutter senere.

Under fighten og afkrogningen, kommer et par lystfiskere hen og hilser på, og vi får en god snak. Lidt efter de er gået igen, sætter jeg mig ned og slapper lidt af med en kop kaffe og vi venter nu spændt på det næste hug.

Det kommer ret hurtigt efter. Linen falder ud af lineclippen, bidmelderen falder mod jorden, og gedden trækker nu line af hjulet. Jeg får sat min kaffekop fra mig, løfter stangen op og giver tilslag, fisken er kroget. Jeg når lige at sige til Henrik at den her vist ikke er så stor som den anden, den føltes ikke tung, og fightede ikke meget, men fulgte nærmest bare med. Jeg lægger pres på fisken, og får den hurtigt omkring 20 meter ind, men så ombestemmer fisken sig, og tager et solidt udløb. Jeg spænder bremsen hårdt op, men gedden trækker stadig bare line af hjulet. Ingen vilde spring, ingen hårde rusk med hovedet, bare et langt sejt træk, til den har taget næsten de 20 meter tilbage, jeg lige havde fået ind. Jeg bliver nu mere spændt på hvad det er der er for enden af linen, det er vist ikke nogen lille fisk alligevel.

Fisken begynder nu at blive træt, og følger igen pænt med ind mod land. Den er nu så tæt på at jeg kan få nettet under den. Jeg presser fisken den sidste meter ind, og løfter nettet ud over sivkanten, og under fisken. I samme øjeblik nettet rammer vandet, samler gedden alle sine kræfter og tager endnu et tungt udløb, denne gang ikke så langt, men desværre lige ind i nogle siv der står lidt ude i vandet. Jeg lægger maksimalt pres på for at holde den væk fra sivene, men jeg kan ikke holde den. Jeg er bange for at linen knækker hvis jeg presser den yderligere, og forsøger i stedet at styre fisken så vidt muligt udenom. Fisken gør som den vil, og det betyder en tur ind i sivene. Heldigvis er sivene ret tynde, og bøjer pænt væk fra linen, jeg formår at få den vristet fri igen, og fighten fortsætter et minuts tid endnu i det frie vand.

Gedden er nu ved at være træt, den følger pænt med det sidste stykke, og jeg får den sikkert i nettet.

Mens jeg løfter gedden op på afkrogningsmåtten, har jeg en god fornemmelse i kroppen, en god fornemmelse af at det her ikke bare er en ny 10+ er, men faktisk er en ny personlig rekord.

Gedden er perfekt kroget i den yderste del af kæften, og jeg får hurtigt krogen løsnet og forfanget fjernet fra fisken. Jeg lægger gedden pænt i nettet og vejer den store fisk direkte i fangstnettet.

Desværre er mit forfang ikke det eneste jeg finder i geddens mund. I siden af underkæben finder jeg resterne af et gammelt forfang, som gedden hurtigt bliver befriet for.

Jeg kan til min store ærgrelse se at forfangets krog er forsynet med modhagere.

Husk nu at kroge til brug i engsøen skal være modhagerløse, eller modhagerne skal være klemt ned.

Jeg holder gedden som jeg altid gør, med et solidt tag i underkæben, men den store fisk vil ikke overgive sig endnu, og med den ene kraftanstrengelse efter den anden, vrider og kaster den sig rundt, mens jeg kæmper for at holde den stille. Den formår endda at bide fast i nettet, så nu sidder jeg her og skal holde styr på en balstyrisk gedde med en hånd, mens jeg desperat forsøger at få løsnet nettet fra de mange spidse tænder. Det lykkedes endelig, men desværre ikke uden omkostninger. I kampens hede får jeg hånden for langt ind i munden på gedden, det bliver prompte straffet med et par blodige fingre.

Mens jeg kæmper for at få gedden til at ligge stille, siger Henrik pludseligt at der er hug på den anden stang, det var bare lige det der manglede. Her sidder jeg og kæmper med denne gedde, og så er der hug på den anden stang. Henrik der stod klar med kameraet, må ligge det fra sig, og tage sig af den anden fisk. Han fighter fisken, som desværre, eller heldigvis må jeg nok erkende at jeg syntes lige på det tidspunkt, smuttede igen. Nu skulle det gå stærkt med at få taget billeder, så jeg kunne få gedden ud i vandet igen. Henrik skød løs som en anden pressefotograf, og i løbet af få sekunder stod jeg med gedden i vandkanten. Den behøvede kun ganske lidt hjælp, før den med et kraftigt slag med halen forsvandt ud i søen igen.

 Straffen kommer prompte når man stikker fingrene for langt ind i munden på en gedde.

Mine fingre var våde, og meget kolde, og tilmed blødte de en del fra det uheldige møde med geddens tænder, men adrenalinen pumpede så hårdt i min krop, at jeg ikke ænsede det. Jeg var utroligt glad og meget stolt. Gedden var ikke kun en rigtig stor, flot og meget tyk dame, den var ikke kun en ny 10+ er, den var den største gedde jeg nogensinde har fanget, og slog min tidligere pr med hele 1,2 kilo.

11,8 kilo vejede den fine fisk, når nettets vægt var trukket fra. En fantastisk start på det nye år, og den dejligste afslutning på juleferien.

Godt nytår.


Ja som tiden flyver. Julen blev veloverstået, og snart blev det nytår, og om kort tid er juleferien slut, det er tid at vende tilbage til de daglige rutiner. Selvom det bliver rart at komme ind i en normal hverdag igen, så må jeg erkende at trods 17 dages juleferie så kunne jeg sagtens bruge endnu en uge. 

31-12-2013

Årets sidste dag skulle bruges på geddefiskeri, så ganske som de fleste andre dage i min juleferie tog jeg ud til engsøen. Som de øvrige dage var jeg ved søen omkring kl. 10, og havde fået grejet sat op, og klar til at fiske ved halv 11 tiden. Jeg satte mig, hældte en kop kaffe op, og regnede med at nu havde jeg lidt tid til at sidde og nyde fisketuren, dagen og den stadig stigende mængde af fyrværkeri der blev sendt til himmels over byen.

Idag blev mønsteret dog brudt, og allerede efter få minutter var der hug første gang. Jeg var kun halvt gennem min kaffe, og måtte hælde resten ud, inden jeg fattede stangen, og påbegyndte fighten mod noget der føltes som en lille fisk. Der gik kun få sekunder, før linen blev slap, og jeg tabte første runde.

Der gik en times tid inden der skete noget igen, og denne gang var det et hug med lidt mere substans. Gedden tog et par korte, men meget tunge udløb, og efter et par minutter begyndte den at følge med mod land. Jeg fik nettet under den, og fik den op på afkrogningsmåtten. Det var en flot gedde på 8,1 kilo, en dejlig måde at afslutte året på.

01-01-2014

Årets første dag skulle naturligvis bruges på at fiske, og traditionen tro tog jeg til Vejle fjord, for at fiske havørred. Og jeg kan vel med det samme også godt indrømme at, traditionen tro fristes jeg næsten til at sige, fangede jeg ingen fisk, men det var en skøn dag ved fjorden. Det var næsten ingen vind, og hele området lå smukt dækket af dis hele dagen.

Jeg begyndte fiskeriet ved Andkær vig, men til min store overraskelse, var der flere der havde valgt at bruge årets første dag på at fiske. Jeg plejer ellers nok at have fjorden nogenlunde for mig selv, men ikke idag. Der var næsten for mange fiskere ved vigen, så jeg kørte videre til Trelde næs. Her havde jeg det dog for mig selv, bortset fra rigtig mange der var ude og gå en nytårstur i det milde januarvejr.

Jeg fiskede i ca. 4 timer, uden et eneste hug, men sidst på dagen så jeg dog fisk i overfladen