Kærestens flue.

Kender i det?

En stille og rolig fredag aften sidder jeg atter engang ved fluestikket, og hygger mig med at binde forskellige fluer. Denne fredag var det geddefluer jeg fordrev tiden med, og havde bundet en god håndfuld fluer, da kæresten kommer hen til bordet, sætter sig ned og observerer mens jeg omhyggeligt samler fjer, hårmaterialer, flash og andre materialer til det der forhåbentligt skal sætte et par gedder mere på kontoen den kommende weekend.

Efter jeg i omtrent 10 minutter havde fortalt levende om de forskellige materialer, hvordan man binder fluer, og hvorfor gedderne kan fanges på sådan en samling indfarvede hår og fjer, bundet rundt om en fiskekrog, kigger hun lidt på de forskellige farvestrålende materialer, og spørger om hun ikke må prøve at designe en flue. Jeg tænker at det kan der vel ikke ske noget ved, så hun får lov til at vælge nogle forskellige materialer, og så skal jeg prøve at binde en flue ud fra det.

Jeg må indrømme at jeg kiggede en ekstra gang da hun viste mig de materialer hun havde valgt. Lysblå og lilla polarræv, grøn rabbitstrips, lilla flash og en lyseblå flash cactus chenille. Nå ja det skulle da prøves, det var ikke lige de materialer jeg havde valgt først, skulle jeg designe en ny geddeflue, men det så da spændende ud, og jeg bandt en geddeflue ud fra de materialer.

Dagen efter skulle de forskellige fluer så prøves af. Fisketuren foregik ved bredderne af Grindsted engsø kanalen, og efter et par timer uden den mindste aktivitet på nogle af de andre fluer, var det tid at prøve kærestens kreation af.

F..... om ikke der efter blot omkring et kvarters fiskeri er en gedde der får øje på fluen, og bestemmer sig for at smage lidt på den. En fin gedde på 3 - 4 kilo, huggede fluen i sig, og så kunne jeg så køre hjem og fortælle hende at hendes flue altså godt kunne fange fisk. Ja man behøver ikke være fluefiskeekspert for at kunne kreere en flue der kan fange gedder. Det skal nok lige nævnes at min kæreste ikke fisker overhovedet, og har ikke mere interesse i at fiske eller i lystfiskeri overhovedet, end jeg har i at se reality tv, og det er ikke ret meget, men hun syntes lige det var sjovt at prøve at designe en flue.

Bindebeskrivelse.

Materialer:

Krog:                  Owner longshanks hook str. 4/0

Bindetråd:           Garrison scot blue 6/0

Tail:                    Grøn rabbitstrip bundet over et bundt lilla flash

Vinger:               Totter af lyseblå og lilla polarræv

Krop:                   Lyseblå flash cactus chenille

Øjne:                   5 mm guld twin eyes

1: Dæk krogen med bindetråd, bind et bundt lilla flash på ca. 15 cm som hale.

2: Bind et stykke grøn rabbitstrip ovenpå flashen

3: Bind et stykke lyseblå flash cactus chenille fast.

4: begynd nu med at forme kroppen, ved at indbinde små totter af lyseblå polarræv ind hhv for oven og for neden, med ca 1 cm mellemrum. Vikl flash chenillen om kroppen mellem hver indbinding af polarræv.

5: Afslut kroppen med 2 totter lilla polarræv, 1 for oven og 1 for neden, form hovedet og bind et par 5 mm guld twin eyes oven på hovedet. Afslut hovedet, lakér og fluen er færdig.

Den gule og orange flue.

Foråret nærmer sig, og med forårets komme, ophæves vinterfredningen i åerne også. Det er et af de tidspunkter på året jeg ser mest frem til. Når nytårsaften er veloverstået begynder jeg igen at længes. Længes efter lyden af rislende vand, lyden af insekter i luften, lyden af springende ørreder. Jeg længes tilbage til åen og til forårets vilde ørredfiskeri med små vådfluer.

Sidste vinter sad jeg og legede lidt med nogle forskellige fluebindingsmaterialer, bandt alle mulige forskellige slags fluer. Blandt dem var en flue som det efterfølgende forår viste sig at være i en klasse for sig selv når det kom til at lokke åens bæk, og regnbueørreder til hug.

Fluen er utrolig simpel at binde, simpelt er ofte godt, og det må siges at være gældende også i dette tilfælde. Herunder følger en vejledning i hvordan fluen bindes.

Materialer:

Krog:  Tiemco #10 modhagerløs caddis krog

Bindetråd: Orange 8/0

Hale og rygskjold: Orange marabou

Krop: Gul polar dubbing

Rib: Rund sølvtinsel

Kropshackle: Gul fjer fra hanenakke

Øjne: Kuglekædeøjne

1. Dæk krogen med bindetråden i et jævnt lag ca. en halv cm ud over krogbøjningen

2: Indbind halen bestående af 8 - 10 fibre af en orange marabou fjer. Halen skal være ca. 3-4 cm lang og må gerne være lidt busket. Fixer resten af maraboufjeren med en hackleklemme bag fluestikket.

3: Indbind en fjer fra den gule hanenakke, og træk fibrene lidt bagud.

4. Indbind et stykke rund sølvtinsel.

5: Form en løkke med bindetråden, og hægt en dubbingtwister fast i løkken. Tørn bindetråden op til der hvor fluens hoved skal begynde.

6: Twist en tot gul polardubbing ind i løkken, det må gerne twistes hårdt for at fluen får en "larve" lignende krop når dubbingen tørnes op langs krogen.

7: Læg sølvtinsel pænt og jævnt med ca. 5 tørn oven på dubbingen helt op til hovedet.

8: Tørn nu den gule hanefjer op langs kroppen, sørg for at fjeren lægges pænt ved siden af ribben hele vejen op. Træk hele tiden fibrene bagud mens hacklet formes.

9: Fugt fingrene let, og træk hacklet nedad. Læg maraboufibrene stramt henover kroppen, og bind dem godt fast. 

10: Form fluens hoved, og slut af med at montere et par kuglekædeøjne. Giv hovedet en gang lak, og fluen er nu klar til brug.

Kuglekædeøjnene skal nok trække fluen ned i vandet, men ønskes en endnu tungere flue til de dybe huller, kan der med fordel monteres et stykke tungsten eller miljø blytråd under kroppen ( mellem punkt 1 og 2 )

Jeg har kaldt fluen for den gule og orange flue, hvilket skyldes at jeg stadig ikke har fundet ud af om den flue allerede er opfundet. Det er den sikkert. Med så mange fluebindere verden over, er det næsten umuligt at "opfinde" en flue der ikke allerede er en der har bundet tidligere. Jeg har kigget alle mine bøger igennem, samt utallige sider på nettet og har endnu ikke fundet den, men indtil jeg er mere sikker på at den ikke allerede er opfundet, så hedder den bare den gule og orange flue. Fiskene er heldigvis også ligeglad med hvad fluen hedder, og det er jeg for så vidt også, bare den virker, og det garanterer jeg for at denne flue gør.

I løbet af april og maj 2014 fangede jeg mellem 40 og 50 stallinger, bæk, og regnbueørreder på netop denne flue. Der i blandt en regnbueørred på 39 cm, en stalling på 41 og min hidtil største fluefangede bækørred på ca. 50 cm.

Det smukkeste i verden

Dejligt at være tilbage

Knæk og bræk

Når alt går skævt...

Nok ikke ligefrem den mest opløftende titel på et nyt blogindlæg, ikke desto mindre er det lidt sådan jeg har haft det de sidste to måneder, hvad lystfiskeriet angår i hvert fald.

Men lad mig starte med at ønske alle jer kære læsere af min blog et rigtig godt nytår, jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år.

Jeg håber også i alle har haft en rigtig dejlig jul, brugt en masse tid sammen med de mennesker i holder af, og fået nogle fine julegaver.

Det har jeg, og det er vel unødvendigt at sige at igen i år, var tæppet under juletræet  dækket med en masse gaver til mig, der indeholdt fiskegrej. Masser af dejlig fiskegrej, det kan man aldrig få for meget af.

Så det er ikke alt der er gået skævt, men i en tid henover den sidste del af efteråret, gik jeg fra tid til anden med en følelse af at en højere magt gjorde alt hvad der er muligt for at afholde mig fra at fiske.

Sidst i september satte jeg mig selv det mål at jeg ville fange en 15+ kilos gedde inden fredningen trådte i kraft d. 1. april 2015. Jeg var klar over at det kunne komme til at tage lang tid, at det kunne komme til at betyde rigtig mange fisketure for at opnå dette, hvilket de fleste der kender mig, ved ikke ville være en dårlig ting for mig, da jeg ville bruge alle mine vågne timer ved vandet hvis jeg kunne. Jeg var også klar over at det måske ikke ville ske, men hvis ikke man forsøger så sker det i hvert fald ikke.

Omvendt var chancen der også for at det ville ske hurtigt, og at jeg allerede inden jul kunne stå med min 15+er i hænderne og tænke på hvilket projekt jeg nu skulle kaste mig ud i.

Jeg havde kigget i kalenderen og afsat en masse dage til at fiske gedder, nogle dage ville det være fra solopgang til solnedgang, andre dage blot nogle få timer, men i hvert fald stod der mange krydser i kalenderen, og jeg var fuld af forventninger og glæde over de mange timer jeg nu skulle tilbringe ved vandet.

God start...

Resten af september og hele oktober gik planmæssigt, jeg fik fisket rigtig mange dage og fangede også pænt med gedder. Det var dog fortrinsvist mindre gedder, de fleste lå under mindstemålet, men der var også en god portion der krydsede de 60 cm, og en håndfuld der strakte sig ud over målebåndets 90 cm´s grænse.

Nogen 15+ kilos gedder blev det dog ikke til i første omgang, heller ingen over de magiske 10 kilo. Højdespringeren rent vægtmæssigt tvang kun vægtnålen op på 7,1 kilo.

Vejret var heller ikke rigtig med mig, de fleste vil nok mene at vejret var fint langt op i oktober måned, og hvis man ynder at færdes i naturen når solen skinner og kviksølvet i termometeret viser tocifrede varmegrader, så var vejret da også fint, men for en geddefisker med hang til regn, rusk og faldende vandtemperaturer til at sætte gang i geddernes appetit, så var det varme efterår et mareridt.

Der kom da et par uger med lidt køligere vejr, og faktisk også et par dage hvor vinden ruskede godt op i hele systemet, og det var da også de dage jeg havde det klart bedste geddefiskeri, eller rettere det var der jeg fangede de største.

Som forhekset...

I november og december begyndte det så at gå galt, det var som en usynlig lænke blev bundet om foden på mig, og uanset hvor meget jeg forsøgte så var der hele tiden noget der satte sig i vejen for mig og min vej til søen og mine kære gedder.

Den første uge i november tilbragte jeg i Tyskland, nærmere betegnet Frankfurt og omegn. Arbejdet skal passes, der skal jo penge på kontoen så der kan komme brød på bordet, og ikke mindst nyt fiskegrej i skabet, så i forbindelse med mit daglige arbejde måtte jeg altså bruge en uge i Tyskland. Det var også fint, jeg er glad for mit arbejde, og det var rigtig spændende at komme lidt ud og se verden, omend det kun var Tyskland og arbejdet holdt mig indendøre hele dagen, så jeg kom ikke rigtig ud og se noget.

Ok nu skrev jeg at det kun var Tyskland, men det tager jeg lidt i mig igen, for Tyskland er faktisk et rigtig spændende land. De fleste danskere ser kun Tyskland som en motorvej til Frankrig eller Østeuropa, eller et sted der kan hentes billig slik og spiritus, men jeg fik i løbet af mine to rejser til Tyskland i november øjnene op for en anden del af landet, en spændende del som for en lystfisker som jeg, åbnede nogle fantastiske muligheder, der uden tvivl skal benyttes i de kommende år.

Jeg kom til Tyskland igen i den sidste uge i november, denne gang endnu længere sydpå, til grænsen mellem Tyskland og Østrig, og til den fantastisk flotte Bodensee.

Endnu en gang optog arbejdet al min tid, og i hele den uge jeg var der, så jeg faktisk slet ikke søen, men fik samlet lidt informationer sammen omkring fiskeriet i søen, og i Rhinen der løber igennem søen. Der findes så vidt jeg kunne læse mig til, 43 forskellige fiskearter i Bodensee, og for mig er det især gedder, sandart og de forskellige ørredarter der trækker, men så er der en fisk mere, som jeg må indrømme er begyndt at interessere mig mere og mere, en fisk der kan blive rigtig stor, en fisk der er omgivet af meget mystik, men en fisk der alligevel ikke er så fjern som de fleste måske tror. Det er naturligvis den europæiske malle jeg tænker på. Mallen findes stort set over alt i mellem og sydeuropa, og enkelte steder i Danmark også, men jeg har lovet mig selv at jeg i løbet af 2015 vil tage mindst en tur til Bodensee, og forsøge mig med at lande en af disse kæmper, gerne flere ture hvis tiden og økonomien rækker til det, men mere om det når det bliver mere aktuelt, lige nu er det gedderne hjemme i lille Danmark der har min fulde fokus.

Midt i november blev jeg ramt af en skade i min venstre fod, en skade der måske eller måske ikke blev udløst af et anfald af urinsyregigt. Lægen er stadig lidt i tvivl om hvorvidt det er eller ikke er urinsyregigt, det får jeg først svar på hvis det opstår igen. Nå men det startede midt i november, hvor jeg et par dage havde meget ondt i storetåledet, hvilket er et af symptomerne på urinsyregigt, men ved at jeg i de par dage gik lidt skævt på foden, for at mindske smerterne ved gang, og senere skulle rejse til Tyskland, hvilket betød at jeg skulle gå meget når vi skulle skifte mellem de forskellige tog, og senere skulle hente den lejede bil i München, belastede jeg foden i en sådan grad at det resulterede i en overbelastningsskade i ankelledet, en skade der først fortog sig omkring jul, og holdt mig væk fra mine fiskesteder i over en måned.

Endelig lidt fremgang...

I julen lysnede det endelig lidt, jeg kunne nogenlunde gå ordentligt på foden igen, og med den forestående juleferie, begyndte blodet for alvor at koge i mig igen, det sitrede i fingrene for at komme ud igen, så alle de timer jeg overhovedet kunne komme til at bruge på fiskeri blev brugt.

Desværre gik det lidt sløjt med fangsterne i den første del af juleferien, vandet var stadig varmt og gedderne var ikke helt så hugvillige som jeg havde håbet. Der kom dog regelmæssigt gedder på land, stadig var det de mindre gedder der huserede, og selvom jeg fik fanget en portion gedder, så var ingen af dem over de 5 kilo.

Et nyt år, en ny begyndelse...

Et par dage efter jul ramte frosten så landet. 1. juledag faldt sneen tidligt om morgenen, og temperaturerne faldt til under frysepunktet, ikke meget men dog nok til at vandtemperaturen også så småt kunne begynde at falde. De følgende dage frøs det hårdt, med temperaturer helt ned til -9 grader, og frost i dagtimerne også. Der gik heller ikke længe inden isen begyndte at lægge sig på vandet, og i et par dage var de søer jeg normalt fisker i dækket af is, og jeg måtte nøjes med at glæde mig over at det kolde vejr jeg havde ønsket så længe, endelig indfandt sig. Det betød desværre også at jeg endnu engang blev holdt væk fra gedderne, men hen imod nytårsaften steg temperaturerne igen, og d. 1. januar brød jeg min årelange tradition med at starte det nye år ved tage på kysten, og tog på geddefiskeri i stedet for.

Jeg startede dagen ved det første morgenlys, det var ikke mange biler jeg mødte på vejen ud til søen, og endnu færre mennesker ved søen. Det var overskyet og tilmed blæste det en del, perfekt vejr til geddefiskeri. Jeg agnede mine to 12 fods geddekanoner op på sædvanlig vis, med en sildefilet på hver, og så ellers bare afsted mod det mørke, dybe og efter juledagenes frost, også ret kolde vand.

Der gik omkring en time inden jeg fik det første hug, det var kun en mindre 3 - 4 kilos gedde, og efter jeg gav den lidt løs line, slap den fri af krogen. Det samme gentog sig en times tid senere, igen en lille gedde der dog slap fri af krogen inden jeg gav den lidt løs line.

Efterhånden som det blev lysere, begyndte der også at dukke flere mennesker op ved søen. Det var mest løbere, mountainbikere og folk der bare ville ud og have lidt frisk luft, sikkert godt tiltrængt ovenpå gårsdagens festivitas.

På et tidspunkt kommer tre løbere forbi mig, jeg hører dem snakke sammen et stykke tid inden de kom forbi mig, men da de passerer mig hører jeg den ene sige.  

>> Hvad satan der sidder sgu en og fisker... << 

 Ja undskyld mit sprog, men det var altså sådan han sagde det,

hvorpå en af de andre svarer.   

 >>Ja det tror jeg lige godt aldrig jeg har set så tidligt en 1. januar. <<   

Jeg kunne ikke lade være med at sidde og klukke lidt bag min medeparasol, for mig var det jo bare en dag som alle andre, og selvfølgelig skulle jeg da være ved søen. Nu var min nytårsaften også bare stille og rolig. Kæresten og jeg havde tilberedt en dejlig nytårsmiddag bestående af flødekartofler og en engelsk bøf, hvortil vi havde fået et glas hvidvin, og naturligvis min yndlingsdessert, citronfromage.

Kl. 12 havde vi stået og beundret fyrværkeriet over byen, og derefter gik vi i seng. Hun skulle arbejde dagen efter, og ja, det skulle jeg jo sådan set også, jeg skulle på fisketur.

Over middag fik jeg dagens sidste hug, denne fisk var større, men hvor stor den var fandt jeg aldrig ud af, for efter omkring 30 sekunders fight, blev linen slap, og jeg måtte trække et tomt forfang ind.

Årets første gedde...

Fredag d. 2. januar var arbejdsdag for mig, ikke fisketur arbejde, men rigtig arbejde, så den dag fik jeg ikke fisket. Dagen efter var jeg igen afsted mod søen mens solens første stråler stadig var gemt bag horisonten.

Jeg var spændt på hvordan det ville være ved søen efter gårsdagens og nattens stormvejr, hvordan det ville have påvirket fiskene. Det blæste stadig kraftigt fra vest, ikke storm længere, men en hård vind der ruskede godt op i vandet, og formede små 5 - 10 centimeter høje bølger. Temperaturen lå i dagens første timer kun omkring 2 - 3 grader, og den hårde vind fik det til at føles meget koldere. Jeg var glad for at jeg havde taget min medeparasol med, den skærmede lige tilpas for vinden, så det var mere behageligt at sidde derude.

Det første hug faldt allerede efter en halv times tid, et hug der fik mig til at skrive et lille "digt" på min facebook profil.

Sjovt som pulsen stiger i det øjeblik man løfter stangen op af stangholderen,

og i modhugget mærker man at fisken i den anden ende står helt stille,

nærmest som havde krogen fat i en træstamme på bunden af søen.

10 sekunder efter stiger pulsen endnu mere,

når man ser en kæmpe hale plaske i overfladen.
Endnu mere sjovt er det hvor hurtigt pulsen falder igen,

når linen efter 30 sekunders fight bliver slap,

og et tomt forfang baner sig vej gennem sivene, og tilbage på land.

Øv den var stor den der smuttede der.....

Den fisk ville jeg gerne have haft på land, den modstand jeg følte ved modhugget kombineret med størrelsen på den hale jeg så i overfladen og den kraft hvormed gedden trak afsted i de små 30 sekunder jeg havde fornøjelsen af at fighte med den, jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at det var en gedde over 10 kilo.

En god times tid senere fik jeg dog et lille plaster på såret, da det lykkedes mig at fighte en 5,4 kilos gedde hele vejen ind til land.

Årets største indtil videre...

Lidt over middag kom jeg et skridt tættere på at få opfyldt min drøm om at fange en 15+ kilos gedde. Et tungt hug vidnede om at noget lidt større, end det jeg havde fanget gennem efteråret og den første del af vinteren, nu var på vej ind mod land. Gedden tog først et godt udløb på 8 - 10 meter, hvorefter den slappede lidt af igen, og jeg fik taget lidt af linen tilbage på hjulet igen. Gedden tog endnu et udløb, eller rettere indløb, for den satte kursen direkte ind mod mig, og jeg spolede line på hjulet så hurtigt jeg kunne, gedden fortsatte helt ind til land, men det var ikke for at overgive sig, og følge pænt med i nettet, den ville ind i nogle siv. Om den havde taget beslutningen inden den satte kursen mod land, eller det var en sidste øjebliks indskydelse den fik da den så at sivene alligevel stod der, ved jeg ikke, men den tog turen direkte og uden stop lige ind i sivene. Heldigvis var sivene lidt halvrådne, og meget bløde, så linen skar sig blot igennem dem, og få sekunder efter kom gedden ud igen, og jeg kunne få den i nettet.

Min kamp mod gedden var ikke gået ubemærket hen. En mand og en dame, der var ude og gå en tur omkring søen, så mig lande fisken, og kom hen forbi for at se dyret.

De var meget interesserede i at se hvordan man håndterer sådan en krabat, og vi fik en hyggelig snak mens jeg fik gedden afkroget, vejet og målt. Imens var flere kommet til for at se, blandt andre en af mine bestyrelses kolleger i Grindsted sportsfiskerforening, der venligst assisterede mig med fotograferingen af fangsten. Gedden vejede 8,53 kilo, var 1,04 meter lang, og dermed min første gedde over en meter i det nye år. Gedden blev nænsomt genudsat, og jeg fiskede videre en times tid endnu uden der dog kom flere hug.

En god dag, og en skøn start på det nye år...

Godt nytår

Efteråret er kommet.

For en uge siden klagede jeg over at sommeren ikke ville slippe sit tag, allerede samme dag som jeg postede mit sidste indlæg begyndte vejret at arte sig som jeg gerne ville have det, og den uge der netop er gået, har budt på mere efterårsagtigt vejr. Det har været skønt at sidde ude ved vandet i regn og blæst, og gedderne begyndte også at røre lidt mere på sig.

Tirsdag var en rigtig efterårsdag. Det var gråt og kedeligt og en hård vind piskede 15 - 20 cm bølger op på overfladen, og sendte kraftige byger ind over søen. Jeg havde sat min fiskeparasol op for at skærme for vinden, og sad godt og trygt bag skærmen med en kop varm kaffe og ventede tålmodigt på at gedderne skulle begynde at vise interesse for agnen.

Ca. kl. 9 kom det første hug, jeg gav hurtigt tilslag, men desværre rev jeg kun agnen ud af munden på fisken, sandsynligvis en mindre gedde der ikke havde ret godt fat omkring agnen. Mens jeg gør klar til at placere agnen igen, falder lineclippen ned på den anden stang og bidmelderen hyler lystigt, mens linen bliver trukket af hjulet. Jeg lægger den anden stang fra mig, og får givet modhug. Denne fisk har ordentligt fat, og nu har krogen ordentligt fat i fisken. Fisken fighter ret hårdt, men som jeg lærte dagen før, skal man ikke lade sig snyde af det, og da den endelig kommer op på afkrogningsmåtten, viser vægten også kun 6,2 kilo. Pudsigt nok samme længde og vægt som den ene af de fisk jeg fangede mandag. Jeg får ikke flere hug den dag, og da det begynder at blive sent på dagen, og jeg for længst har drukket den sidste sjat varme kaffe, pakker jeg grejet sammen og kører hjemad.

Dagen efter var vejret lidt mildere, det blæste knapt så meget, og solen formåede også i ny og næ at tvinge sig vej gennem skyerne.  Jeg fiskede fra kl. 8 til kl 14, og havde kun et eneste hug hele dagen. Det faldt ca. kl. 9.45, og efter endnu en hidsig fight sidder jeg igen med en gedde på lidt over 6 kilo, og præcist 95 cm. Tanken om at jeg har fanget den samme gedde tre dage i træk strejfer mig, det er lidt pudsigt at længden på alle tre var 95 cm, og vægten var henholdsvis 6,2 - 6,2 og 6,1 kilo, samt at alle tre fisk er fanget det samme sted i søen. Det giver lidt brændstof til spekulationerne om hvorvidt gedderne føler det store ubehag eller smerte ved at blive fanget, eller de bare har korttidshukommelse, eftersom alle tre fisk blev fanget på den samme agn. Det er selvfølgelig ikke sikkert at det er den samme fisk, men det kunne da tyde lidt på det.

Murphy´s lov.

Fredag var en rigtig træls dag. Nej det er lidt forkert at sige, for der findes ingen trælse fiskedage, men det var alligevel en af de dage hvor alt hvad der kunne gå galt, gik galt.

Jeg besluttede mig for at afprøve et nyt sted, det er altid godt at lære nye steder at kende. Jeg målte dybden, fandt frem til hvor skrænterne var, og agnede op med sildefiletter på bunden.

Der gik ikke mere end en halv time før jeg havde det første run, og selvom jeg kunne mærke at det ikke var en stor fisk, så ærgrede det mig alligevel lidt at den efter kun få sekunder slap fri af krogen.

Da jeg efter den korte fight kaster agnen ud, kan jeg mærke at noget er forkert. Jeg strammer linen op for at mærke om det er en fisk der har hugget på, det er det ikke, men derimod har forfanget fået fat i bunden, og jeg må hive godt til, for at få det løst. Jeg får mit forfang løst, men desværre er min sildefilet faldet af, og da jeg for en sjælden gangs skyld er kommet afsted, med kun 4 sildefiletter i seatboksen, var jeg nu ved at være på den. Den første gedde tog den første filet, bunden tog den anden, jeg har agnet op på den anden stang med den tredje filet, og har således kun en filet tilbage, og jeg har kun fisket en time. Hvis resten af mine agn forsvandt i samme hastighed, ville det blive en kort dag på kontoret.

En halv time senere fik jeg så næste hug, denne var en bedre fisk, ikke en monstergedde, men nok en fisk omkring 5 - 6 kilo. Jeg nåede dog aldrig at finde ud af hvor stor den var, for også denne fisk formåede at slippe krogen igen.

Omkring middagstid begyndte nogle tunge skyer at trække ind over området, og de første regndråber begyndte at falde på vandet. Jeg pakker min parasol ud for at skærme lidt for regnen, men da jeg vil sætte den op, opdager jeg at den er gået i stykker i spænderingen. Det begynder at regne mere kraftigere, og jeg kæmper for at få repareret parasolen, men da jeg endelig får den samlet og sat op, er regnen blevet så kraftig at både jeg og al mit grej er blevet gennemblødt. Resten af dagen bliver en kold og klam fornøjelse, og selvom jeg i mit stille sind håbede at solen ville kigge lidt frem, så jeg kunne få tørret grejet og tøjet lidt, så sker det ikke. Typisk, nu har jeg irriteret mig over at solen har været for meget fremme de sidste par uger, og når man så endelig har brug for den, så gemmer den sig trygt bag skyerne. Dumme poetiske retfærdighed....

Kl. 13 får jeg dog endnu et run at varme mig på, igen en fisk omkring de 5-6 kilo, og igen en fisk der slipper krogen kort før jeg kan få den i nettet. Nu skulle man tro at der ikke var mere der kunne gå galt, og at heldet bare ville tilsmile mig en smule.. Nej nej, så let går det ikke. Kort før den sidste fisk huggede på var jeg ved at hælde mig en varm kop kaffe op, og da hugget falder sætter jeg termokanden fra mig, for at fighte fisken. Ja det er vel næsten overflødigt at skrive mere, de fleste af jer har nok allerede gættet hvad der sker. Jeg glemmer i skyndingen at lukke termokanden, og mens jeg fighter fisken, er min termokande væltet og al den dejlige varme kaffe er rendt ud på jorden.

Geddekonkurrence i engsøen.

Lørdag d. 11. oktober var jeg ude og bedrive min fritidshobby som fotograf ved Grindsted sportsfiskerforenings årlige geddefiskekonkurrence. En hyggelig dag i selskab med mange andre geddefiskerentusiaster, hvor det i den grad kriblede i fingrende for at få snøren i vandet. Jeg samlede dog den sidste smule professionalisme jeg havde, og koncentrerede mig om mit "arbejde".

Det siges at hvis man vil være en god fotograf, skal man først og fremmest være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det kan jeg så for en gangs skyld prale af at jeg var. Netop som jeg står og snakker med et par af deltagerne, får den ene af dem hug, og jeg får lidt fine billeder af det der endte med at blive dagens største fisk, og dermed også vinderfisken i seniorrækken.

Knæk og bræk derude..

/ Ryan 

Sommeren vil bare ikke slippe sit tag, 

og selvom mange synes det er rigtig dejligt med dagtemperaturer op mod de 20 grader, så er jeg en af de tosser der sidder og længes efter vinteren. Jeg har altid elsket vinteren mere end sommeren, Både fordi jeg synes vinteren er en smuk årstid, fordi jeg har det bedre med kulde end varme og fordi vinteren er højsæson for fiskeri efter de store gedder.

Vinteren har desværre ikke helt fået fat endnu, og vandet er stadig varmt, hvilket kan mærkes på geddernes aktivitet. Det er som de ikke rigtigt er vågnet endnu, og det har været lidt småt med fangsterne den seneste uges tid.  Mine små ture rundt om søerne med enten flue, eller spinnestang har resulteret i en håndfuld mindre gedder, ingen af dem var over mindstemålet. Agnfiskeriet har også givet lidt gedder, men kun en af dem var over mindstemålet, en fin gedde på 5,69 kilo og 93 cm, stadig et stykke op til de 15 kilo, men det går da den rigtige vej.

Gedden havde nogle grimme sår på siden, store sår der ikke lignede de traditionelle bidemærker fra en anden gedde, men derimod nærmere lignede store områder med skæl og hud var blevet raspet af med en høvl eller groft sandpapir.  Hvad kan have påført gedden den slags sår. Gedden var 93 cm lang, så hvis det er en anden fisk, må det være en meget stor fisk.

Blæsten satte gang i gedderne.

Det vejr jeg havde sukket efter gennem de sidste uger kom endelig d. 6. oktober. En hård vind fejede ind over landet, og ruskede godt op i vandet, hvilket syntes at have sat lidt gang i gedderne, i hvert fald oplevede jeg en del mere aktivitet i dag, end de sidste par uger.

Det første hug faldt næsten på slaget 12, den store viser havde kun bevæget sig ganske få tik takker over på den anden side af lodret, da lineclippen falder mod jorden, og dagens første fisk trækker afsted med agnen, en sildefilet pakket om en pop up stick, fisket lige over bunden.

Jeg giver et hurtigt modhug, og mærker tung modstand i enden af linen. Jeg konstaterer at det her ikke er min eftertragtede 15 kilos, men alligevel en fin fisk, der fighter godt, men efter et par minutter lader sig løfte op på måtten. 7,12 kilo og 98 cm viser vægten. Jeg tager et par hurtige billeder og slipper fisken tilbage i vandet igen.

Den vildeste fight...

Gedder er normalt ikke vilde fightere, og slet ikke på denne årstid sætter de den store kamp op, men nogle gange render man på en fisk der har sin egen vilje, og ikke har tænkt sig at give op sådan lige.

Kun 40 minutter efter den første gedde var fanget og genudsat, løber linen af hjulet, og bidmelderen hyler lystigt. Det tempo linen blev trukket af hjulet burde have givet mig et clue om hvad der nu skulle ske, men jeg tænkte ikke lige videre over det i øjeblikket. Jeg giver hurtigt modhug, og det føles som linen sidder fast i bunden, i et halvt minuts tid rører den sig ikke ud af stedet, jeg lægger maksimalt pres på, og endelig bevæger fisken sig, men i den forkerte retning. Den tager et solidt udløb på 10 - 15 meter. Adrenalinen kører på højtryk i min krop, i det øjeblik hvor gedden trækker afsted, tænker jeg at det her kunne godt være den 15 kilos jeg drømmer om, jeg er overbevist om at det minimum er en 10+er.

Gedden og jeg trækker lidt frem og tilbage i et par minutter før jeg ser den første gang, det er dog på afstand, og jeg kan ikke rigtig bedømme størrelsen, men kan se en stor hale der pisker vandet op.  Jeg får nu fisken lidt tættere på land, men det er hårdt, og fisken føles meget tung. 10 meter fra land tager gedden det sidste udløb, et ordentligt udløb ca 15 - 20 meter langs sivene ved bredden, og jeg venter nærmest bare på at den render ind i dem og sætter sig fast, men det gør den heldigvis ikke, den søger ud mod dybere vand, men kort efter kapitulerer den, og jeg får den ind til land, og i nettet. Da nettet glider under fisken, kan jeg se at det ikke er en 15 kilos, det er ikke engang en 10+er, langt fra. Jeg ved ikke om jeg sagde det højt eller blot tænkte det, men jeg var nærmest lamslået over at en så relativ lille fisk kunne fighte så hårdt. Jeg har fanget 10+er der gjorde langt mindre modstand, men dejligt alligevel at se at fisken er i god stand, en flot og stærk gedde på 6,2 kilo og 95 cm, der nok skal føre nogle gode gener videre i fremtiden.

Tiden flyver...

...når man fisker. Sådan syntes det i hvert fald i den forgangne weekend, og det til trods at weekenden blev en sløj en af slagsen, fangstmæssigt.

Jeg startede ud med det samme fyraften oprandt, direkte til søen og ud med et par døde skaller på bunden. Forventningsfuldt sad jeg så i 3 timer, uden den mindste aktivitet fra fiskenes side. Jeg måtte tage tomhændet hjem, men med en god portion tro på at næste dag blev bedre.

Lørdag startede rigtig flot, tågen lagde som en tung dyne over søen i de tidlige timer, hvor jeg havde fundet mig godt til rette langs bredden og fiskede igen døde agnsskaller på bunden. Jeg havde en god fornemmelse af at det ville blive til noget godt i dag, men desværre var gedderne stadig totalt inaktive, eller også var de bare ikke på pladsen. Efter 5 timer pakkede jeg grejet sammen, og slog et lille smut ind forbi min mor for lige at hilse på og få lidt mad. Da den varmeste tid på eftermiddagen var overstået, tog jeg igen til søen.

Det var begyndt at blive mere skyet, det begyndte også at blæse lidt op, men da mørket begyndte at falde på, måtte jeg endnu en gang erkende at det heller ikke blev i dag jeg fik min vilje og fangede en 15 kilos gedde. 

Søndag gik gedderne amok..

Søndag morgen tog jeg og min efterhånden faste fiskemakker Henrik en tur i Henriks båd ud på søen. Grejet var klart, båden var klar, vi var klar, nu skulle der fiskes gedder. Vi fik den smukkeste solopgang at starte dagen med, fuldstændigt klart vejr, ikke en krusning på overfladen og den stærke morgensol bragede sine stråler ned over søen, så kunne vejret ikke bliver dårligere til geddefiskeriet, og de første par timer skete der heller ikke det helt vilde, et par småaborrer huggede hidsigt på blink og spinnere, men ingen gedder. Hen på formiddagen begyndte der at komme flere skyer på himlen, og nogle af dem var faktisk ret tykke og skærmede godt for solen, samtidig begyndte det også at blæse mere op, perfekt til lidt drivfiskeri med døde agnsskaller fisket under flåd bag båden, og så kunne vi sidde og spinfiske lidt foran båden.

Det pludselige omskift i vejret vækkede tilsyneladende gedderne, og den næste halvanden times tid gik det rigtig stærkt. Gedderne huggede på stribe, og vi fik ikke mindre end 9 hug, hvoraf de 5 kom i båden. Henrik fangede dagens største gedde på 4 kilo, mens jeg selv tog de næste 3 på hhv. 3 kg, 2,5 kg og så en lige under de 60 cm, der dog blev afkroget i vandet. Henrik fik også dagens mindste gedde på omkring de 35 cm.

Gedderne huggede lidt skiftevis på både spinner, blink og agnfisk, men allesammen indenfor ret kort tid, og derefter blev der fuldstændigt stille igen.

Da vi lidt over middag besluttede at vende snuderne hjemad, var det begyndt at blæse meget, bølgerne dannede små hvide toppe, og blæsten kom næsten direkte fra vest, den retning vi skulle i for at komme tilbage til bådebroen. Så det blev en hård tur hjem, hvor vi roede som gale, men flere gange faktisk var lidt i tvivl om hvorvidt vi egentligt kom nogen steder, eller bare holdt stille det samme sted.

Men vi kom dog langsomt men "sikkert" fremad mod broen, og de sidste 100 meter kunne vi skyde genvej ind mellem nogle små øer, og sejle lidt i læ fra vinden.

Vil man opnå noget, skal man ville det..

En god arbejdskollega fortalte mig disse vise ord for længe siden, og efter ordene har rumsteret lidt rundt i min hjerne i lang tid, er jeg begyndt at se dybere i deres mening. Det er ikke fordi jeg er begyndt at blive overtroisk, synsk eller på anden måde søger tilflugt i det okkulte, men disse ord rammer jo helt klart det der gør forskellen mellem at opnå det man vil, eller at komme tæt på.

Hvis man gerne vil opnå noget, eller håber at opnå noget, sætter man sig automatisk det mål at hvis man bare når noget af vejen er det ok, at man er tilfreds med ikke at nå hele vejen, man er ok med at man ikke opnår den fulde succes i sit projekt, bare man kommer tæt nok på til at kunne sige, nå ja jeg forsøgte da.

Sætter man sig derimod for at man VIL noget, altså fjerner "gerne" fra sætningen, sætter man dermed mere pres på sig selv, man tvinger sig selv til at yde en større indsats, man presser sig selv til at løbe de ekstra meter for at nå helt i mål.

Der er ikke meget nytænkning i den form for målsætning, det er ikke en sætning der revolutionerer verden fra den ene dag til den anden, faktisk har fænomenet været kendt i mange år, blandt sportsfolk, forretningsfolk osv. Ja nu når du sidder og læser denne tekst, tænker du nok også at det har du hørt mange gange før. Vi kender det alle, men det er nok ikke alle der rent faktisk lever efter det.

Jeg husker det især fra mine yngre år som aktiv Taekwondo kæmper, jeg sad oftest efter et stævne og var tilfreds med at jeg blev nr. 2 eller 3, for jeg gjorde da en indsats, og vandt da et par kampe så det var nok fint nok. Ja det var nok fint nok, men jeg vandt jo ikke og når jeg tænker tilbage husker jeg flere kampe hvor jeg faktisk havde en realistisk chance for at stå med guldmedaljen om halsen bagefter, i stedet for en af sølv, men det gjorde jeg ikke, fordi jeg ikke sagde til mig selv at jeg ville vinde.

Nu er det mange år siden jeg sidst kæmpede med om medaljerne i nogen sportsgrene, og den smule sport jeg udøver nu begrænser sig til nogle ugentlige timers spinning, for at holde kroppen i form.

Mit liv drejer sig nu om lystfiskeriet, og de vidunderlige ting der følger med det. Lystfiskeriet fylder mere i mit liv end nogen anden fritidsinteresse, og de fleste af de mål jeg sætter mig har relationer til lystfiskeriet, men også her står jeg nogle gange med følelsen af at jeg kunne opnå meget mere hvis jeg virkelig vil det.

Og det vil jeg...

Det begynder at blive koldere, de grønne farver på træerne skifter til gule og brune, for senere på året at forsvinde helt, og efterlade blot grå og kedelige nøgne stammer tilbage. Blomsterne forsvinder, vejret ændrer sig fra det smukke klare solskinsvejr, med blå himmel og små hvide bomuldsskyer. Det bliver mere gråt, alt bliver gråt, solen kommer sjældnere igennem skyerne, regnen falder oftere og blæsten rusker godt op i løv, krat og lystfiskere der nu træder ind i en rigtig spændende sæson, geddesæsonen.

Det er nu gedderne for alvor bliver aktive, det kolde vand sender dem et signal om at de skal spise mere, for at have noget at stå igennem vinteren med, og den forestående gydning i april. Gedderne begynder nu også at tage på i vægt, og de slanke eksplosive sommergedder forvandler sig til store tykke madammer, der konstant cruiser rundt langs skrænterne i søen og grovæder sig store i skaller, brasen, aborre, ællinger, frøer og alt andet godt de kommer forbi.

Vi går nu ind i min favorit sæson, jeg elsker efteråret og vinteren, meget mere end den varme sommer, det er nu jeg kommer i mit es, det er nu jeg finder de store 12 fods agnkanoner frem, den kraftige #7-8 fluestang eller den lange spinnestang og starter min årlige jagt på de store mosbegroede monstre i de mørke dybe søer..

Jeg vil ikke gerne fange en 15+ kilos gedde denne sæson, jeg håber ikke at jeg fanger en 15+ kilos gedde, jeg VIL fange en 15+ kilos gedde i år. Jeg har fisket gedder i mere end 20 år, og fanget godt over 3000 gedder, men aldrig har jeg været over de 15 kilo. Jeg har godt nok heller aldrig været over de 12 kilo, da min nuværende PR er 11,8 kilo, fanget den 5 januar i år. Så man kunne jo sige om ikke det er nok om jeg blot kommer over de 12 kilo, og dermed forbedrer min PR, men nej, jeg vil over de 15 kilo i år. Jeg vil det, jeg tror på det, og jeg er overbevist om at jeg kan gøre det.

Det er mit mål for de næste 6 måneder, og jeg har udset mig 4 søer hvori jeg ved med sikkerhed at der førhen er fanget gedder over de 15 kilo, og gennem de næste 6 måneder afsætter jeg al min tilrådighedsstående fritid til jagten på storgedderne.

Ikke den bedste start.

Lørdag d. 13 september fandt jeg mine 12 fods geddestænger frem, og kørte en tur ud til søen for at fiske lidt med døde agnskaller. Dagen startede rigtig flot, da et tykt tæppe af tåge lå tungt over søen,  men henad formiddagen fik solen presset tågen væk og det blev varmt og tørt. Ikke mit favorit vejr til geddefiskeri, og jeg havde de heller ikke et eneste hug i de 5 timer jeg sad der.

Jeg fik dog alligevel lidt ud af dagen, da jeg senere på eftermiddagen skiftede geddegrejet ud med feederstangen, og fiskede lidt efter agnsskaller. 9 skaller fik jeg fanget, de fleste omkring de 10 - 15 cm, men der var dog en enkelt flot gråskalle på 28 cm og 550 gram. Den største skalle jeg har fanget indtil videre i år. Ok jeg har heller ikke fisket meget efter dem... :-)

Næste dag var bedre..

Søndag tog jeg igen ud med geddestængerne. Vejret var betydeligt anderlsedes end dagen før. Skyerne lå tungt over hele området, og det meste af formiddagen, dryssede regndråberne ned over søen, og trommede lystigt på ydersiden af parasollen. Jeg fiskede med døde agnsskaller fra dagen før, på bunden. Jeg forsøgte et nyt sted, og efter en times tid gav det gevinst. Hangeren faldt ned, og linen blev trukket ud gennem bidmelderen der bippede lystigt. Hurtigt tilslag, og jeg kunne mærke en fin fisk for enden af linen, ikke en kæmpe, ikke en fisk i nærheden af målet på 15 kilo, men en ok gedde, der stadig besad en god portion af sommerens eksplosivitet. Efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, fik jeg fisken i nettet, og efter et par hurtige fotos, kunne jeg genudsætte en pæn lille 5 kilos gedde.

Der er stadig et stykke vej til de 15 kilo, men jeg er overbevist om at det nok skal komme inden fredningen træder i kraft d. 1. april næste år.