Den dejligste afslutning på juleferien.

Denne gedde på 11,8 kilo blev den mest fantastiske afslutning på juleferien man kan ønske sig.

Det er søndag den 5 januar, vi er godt igang med det nye år, og det er også den sidste dag i min juleferie. En juleferie der i den grad har stået i geddefiskeriets tegn.

Støvet var nu rystet af mine to 12 fods geddestænger, som i virkeligheden er et par 2,5 punds karpestænger, og behørigt ekviperet med stangholdere, bidmeldere, stålforfang, afkrogningsmåtte, agnfisk og hvad der ellers hører sig til ved stationært geddefiskeri, var jeg nu klar til små to ugers koncentreret jagt på engsøens monstre.

Ikke meget kendte jeg til engsøen, før jeg juleaftensdag satsede de første timer ved søens bredder. Jeg havde hørt historier om kæmpegedder fra søen, men på de få fisketure jeg havde haft ved søen, var det endnu kun blevet til en enkelt lille 50 cm gedde, fanget på flue en kølig og blæsende oktoberdag.

Under årets engsøkonkurrence, fik jeg imidlertid en lille forsmag på hvad der ventede, da fisk over meteren blev indrapporteret som dagen skred frem.

Julen nærmede sig, og det var tid for mig at tage hul på mit engsøeventyr. En kold, våd og blæsende juleaftensdag, gav de første to gedder på kontoen, en pæn gedde på ca. 6 kilo, samt en lille gedde på 65 cm. Det var en stille opstart, men nu var jeg igang. Den næste tur blev en nultur, men d. 28 december kom der for alvor hul på bylden, da jeg efter 3 mistede fisk, endelig lander min første 10+ er siden 2005. En flot gedde på 10,3 kilo. Nu begyndte det at ligne noget, engsøen levede op til historierne, og jeg fik for alvor blod på tanden. Dagen efter var jeg igen på pletten, og landede 2 fine fisk på 9,2 og 7,5 kilo samt en lille gedde på 60 cm.

2013 nærmede sig sin afslutning, og det var efterhånden blevet årets sidste dag. Den skulle selvfølgelig også bruges på geddefiskeri, og til lyden af det lidt tidlige nytårsfyrværkeri, lander jeg en flot 8,1 kilos gedde.

Den 1. januar har jeg den faste tradition at tage på kysten, og i år var ingen undtagelse, så gedderne fik lov til at pleje nytårstømmermændende i fred, mens jeg svingede fluestangen langs bredderne af Vejle fjord. De følgende to dage fik jeg desværre ikke tid til at fiske, der var mange ting der skulle ordnes inden ferien var slut, men det blev hurtigt weekend igen, og jeg kunne returnere til engsøens gedder.

Lørdag den 4 januar, blev en travl dag med 2 landede gedder på ca. 5 og 6 kilo, og tre mistede fisk. Nu var jeg godt igang med 2014, men det skulle blive endnu bedre end det.

Søndag den 5 januar var officielt min sidste feriedag, og den skulle selvfølgelig bruges på gedderne. Nu skulle ferien og mit geddesats sluttes ordentlig af, og 2014 sæsonen skulle for alvor skydes igang.

Dagen før havde Henrik og jeg aftalt at vi skulle fiske gedder denne dag. Vi aftalte at mødes ved søen kl. 11 og fiske henover middag og et godt stykke ind på eftermiddagen. Jeg kom til søen lidt før Henrik, og havde lige fået stængerne rigget til, da Henrik ankommer. Vi hilser naturligvis pænt godformiddag til hinanden, vi er klar, nu skal det være.

Der går en halv times tid før der sker noget, der er bid ved den ene af mine stænger. Hurtigt løfter jeg stangen op af stangholderen, giver tilslag og mærker at der er fisk på. Det føles mærkeligt, fisken føles rigtig stor, men alligevel er der noget ved dens rusken, der synes at pege mere i retning af at det er en mindre gedde. Ikke helt lille, det mærkes tydeligt, men heller ikke en kæmpefisk. Jeg lægger et hårdt pres på fisken, for at få den ind så hurtigt som muligt, og for at undgå at den går i sivene. Nu ser vi fisken for første gang, eller rettere vi ser halen stikke op af vandet, det er en stor hale, men alligevel tror jeg ikke meget på at den her fisk er så stor som den føles til at være. Et minuts tid efter får vi svaret på hvorfor fisken føltes så tung, en kæmpe klump søgræs klæber sig til linen. Gedden kommer sikkert på land, den er ikke kæmpestor, men alligevel en flot gedde på 7,5 kilo, som hurtigt bliver sluppet løs igen.

7,5 kilo, opvarmning til det der skulle ske blot få minutter senere.

Under fighten og afkrogningen, kommer et par lystfiskere hen og hilser på, og vi får en god snak. Lidt efter de er gået igen, sætter jeg mig ned og slapper lidt af med en kop kaffe og vi venter nu spændt på det næste hug.

Det kommer ret hurtigt efter. Linen falder ud af lineclippen, bidmelderen falder mod jorden, og gedden trækker nu line af hjulet. Jeg får sat min kaffekop fra mig, løfter stangen op og giver tilslag, fisken er kroget. Jeg når lige at sige til Henrik at den her vist ikke er så stor som den anden, den føltes ikke tung, og fightede ikke meget, men fulgte nærmest bare med. Jeg lægger pres på fisken, og får den hurtigt omkring 20 meter ind, men så ombestemmer fisken sig, og tager et solidt udløb. Jeg spænder bremsen hårdt op, men gedden trækker stadig bare line af hjulet. Ingen vilde spring, ingen hårde rusk med hovedet, bare et langt sejt træk, til den har taget næsten de 20 meter tilbage, jeg lige havde fået ind. Jeg bliver nu mere spændt på hvad det er der er for enden af linen, det er vist ikke nogen lille fisk alligevel.

Fisken begynder nu at blive træt, og følger igen pænt med ind mod land. Den er nu så tæt på at jeg kan få nettet under den. Jeg presser fisken den sidste meter ind, og løfter nettet ud over sivkanten, og under fisken. I samme øjeblik nettet rammer vandet, samler gedden alle sine kræfter og tager endnu et tungt udløb, denne gang ikke så langt, men desværre lige ind i nogle siv der står lidt ude i vandet. Jeg lægger maksimalt pres på for at holde den væk fra sivene, men jeg kan ikke holde den. Jeg er bange for at linen knækker hvis jeg presser den yderligere, og forsøger i stedet at styre fisken så vidt muligt udenom. Fisken gør som den vil, og det betyder en tur ind i sivene. Heldigvis er sivene ret tynde, og bøjer pænt væk fra linen, jeg formår at få den vristet fri igen, og fighten fortsætter et minuts tid endnu i det frie vand.

Gedden er nu ved at være træt, den følger pænt med det sidste stykke, og jeg får den sikkert i nettet.

Mens jeg løfter gedden op på afkrogningsmåtten, har jeg en god fornemmelse i kroppen, en god fornemmelse af at det her ikke bare er en ny 10+ er, men faktisk er en ny personlig rekord.

Gedden er perfekt kroget i den yderste del af kæften, og jeg får hurtigt krogen løsnet og forfanget fjernet fra fisken. Jeg lægger gedden pænt i nettet og vejer den store fisk direkte i fangstnettet.

Desværre er mit forfang ikke det eneste jeg finder i geddens mund. I siden af underkæben finder jeg resterne af et gammelt forfang, som gedden hurtigt bliver befriet for.

Jeg kan til min store ærgrelse se at forfangets krog er forsynet med modhagere.

Husk nu at kroge til brug i engsøen skal være modhagerløse, eller modhagerne skal være klemt ned.

Jeg holder gedden som jeg altid gør, med et solidt tag i underkæben, men den store fisk vil ikke overgive sig endnu, og med den ene kraftanstrengelse efter den anden, vrider og kaster den sig rundt, mens jeg kæmper for at holde den stille. Den formår endda at bide fast i nettet, så nu sidder jeg her og skal holde styr på en balstyrisk gedde med en hånd, mens jeg desperat forsøger at få løsnet nettet fra de mange spidse tænder. Det lykkedes endelig, men desværre ikke uden omkostninger. I kampens hede får jeg hånden for langt ind i munden på gedden, det bliver prompte straffet med et par blodige fingre.

Mens jeg kæmper for at få gedden til at ligge stille, siger Henrik pludseligt at der er hug på den anden stang, det var bare lige det der manglede. Her sidder jeg og kæmper med denne gedde, og så er der hug på den anden stang. Henrik der stod klar med kameraet, må ligge det fra sig, og tage sig af den anden fisk. Han fighter fisken, som desværre, eller heldigvis må jeg nok erkende at jeg syntes lige på det tidspunkt, smuttede igen. Nu skulle det gå stærkt med at få taget billeder, så jeg kunne få gedden ud i vandet igen. Henrik skød løs som en anden pressefotograf, og i løbet af få sekunder stod jeg med gedden i vandkanten. Den behøvede kun ganske lidt hjælp, før den med et kraftigt slag med halen forsvandt ud i søen igen.

 Straffen kommer prompte når man stikker fingrene for langt ind i munden på en gedde.

Mine fingre var våde, og meget kolde, og tilmed blødte de en del fra det uheldige møde med geddens tænder, men adrenalinen pumpede så hårdt i min krop, at jeg ikke ænsede det. Jeg var utroligt glad og meget stolt. Gedden var ikke kun en rigtig stor, flot og meget tyk dame, den var ikke kun en ny 10+ er, den var den største gedde jeg nogensinde har fanget, og slog min tidligere pr med hele 1,2 kilo.

11,8 kilo vejede den fine fisk, når nettets vægt var trukket fra. En fantastisk start på det nye år, og den dejligste afslutning på juleferien.