Efteråret er kommet.

For en uge siden klagede jeg over at sommeren ikke ville slippe sit tag, allerede samme dag som jeg postede mit sidste indlæg begyndte vejret at arte sig som jeg gerne ville have det, og den uge der netop er gået, har budt på mere efterårsagtigt vejr. Det har været skønt at sidde ude ved vandet i regn og blæst, og gedderne begyndte også at røre lidt mere på sig.

Tirsdag var en rigtig efterårsdag. Det var gråt og kedeligt og en hård vind piskede 15 - 20 cm bølger op på overfladen, og sendte kraftige byger ind over søen. Jeg havde sat min fiskeparasol op for at skærme for vinden, og sad godt og trygt bag skærmen med en kop varm kaffe og ventede tålmodigt på at gedderne skulle begynde at vise interesse for agnen.

Ca. kl. 9 kom det første hug, jeg gav hurtigt tilslag, men desværre rev jeg kun agnen ud af munden på fisken, sandsynligvis en mindre gedde der ikke havde ret godt fat omkring agnen. Mens jeg gør klar til at placere agnen igen, falder lineclippen ned på den anden stang og bidmelderen hyler lystigt, mens linen bliver trukket af hjulet. Jeg lægger den anden stang fra mig, og får givet modhug. Denne fisk har ordentligt fat, og nu har krogen ordentligt fat i fisken. Fisken fighter ret hårdt, men som jeg lærte dagen før, skal man ikke lade sig snyde af det, og da den endelig kommer op på afkrogningsmåtten, viser vægten også kun 6,2 kilo. Pudsigt nok samme længde og vægt som den ene af de fisk jeg fangede mandag. Jeg får ikke flere hug den dag, og da det begynder at blive sent på dagen, og jeg for længst har drukket den sidste sjat varme kaffe, pakker jeg grejet sammen og kører hjemad.

Dagen efter var vejret lidt mildere, det blæste knapt så meget, og solen formåede også i ny og næ at tvinge sig vej gennem skyerne.  Jeg fiskede fra kl. 8 til kl 14, og havde kun et eneste hug hele dagen. Det faldt ca. kl. 9.45, og efter endnu en hidsig fight sidder jeg igen med en gedde på lidt over 6 kilo, og præcist 95 cm. Tanken om at jeg har fanget den samme gedde tre dage i træk strejfer mig, det er lidt pudsigt at længden på alle tre var 95 cm, og vægten var henholdsvis 6,2 - 6,2 og 6,1 kilo, samt at alle tre fisk er fanget det samme sted i søen. Det giver lidt brændstof til spekulationerne om hvorvidt gedderne føler det store ubehag eller smerte ved at blive fanget, eller de bare har korttidshukommelse, eftersom alle tre fisk blev fanget på den samme agn. Det er selvfølgelig ikke sikkert at det er den samme fisk, men det kunne da tyde lidt på det.

Murphy´s lov.

Fredag var en rigtig træls dag. Nej det er lidt forkert at sige, for der findes ingen trælse fiskedage, men det var alligevel en af de dage hvor alt hvad der kunne gå galt, gik galt.

Jeg besluttede mig for at afprøve et nyt sted, det er altid godt at lære nye steder at kende. Jeg målte dybden, fandt frem til hvor skrænterne var, og agnede op med sildefiletter på bunden.

Der gik ikke mere end en halv time før jeg havde det første run, og selvom jeg kunne mærke at det ikke var en stor fisk, så ærgrede det mig alligevel lidt at den efter kun få sekunder slap fri af krogen.

Da jeg efter den korte fight kaster agnen ud, kan jeg mærke at noget er forkert. Jeg strammer linen op for at mærke om det er en fisk der har hugget på, det er det ikke, men derimod har forfanget fået fat i bunden, og jeg må hive godt til, for at få det løst. Jeg får mit forfang løst, men desværre er min sildefilet faldet af, og da jeg for en sjælden gangs skyld er kommet afsted, med kun 4 sildefiletter i seatboksen, var jeg nu ved at være på den. Den første gedde tog den første filet, bunden tog den anden, jeg har agnet op på den anden stang med den tredje filet, og har således kun en filet tilbage, og jeg har kun fisket en time. Hvis resten af mine agn forsvandt i samme hastighed, ville det blive en kort dag på kontoret.

En halv time senere fik jeg så næste hug, denne var en bedre fisk, ikke en monstergedde, men nok en fisk omkring 5 - 6 kilo. Jeg nåede dog aldrig at finde ud af hvor stor den var, for også denne fisk formåede at slippe krogen igen.

Omkring middagstid begyndte nogle tunge skyer at trække ind over området, og de første regndråber begyndte at falde på vandet. Jeg pakker min parasol ud for at skærme lidt for regnen, men da jeg vil sætte den op, opdager jeg at den er gået i stykker i spænderingen. Det begynder at regne mere kraftigere, og jeg kæmper for at få repareret parasolen, men da jeg endelig får den samlet og sat op, er regnen blevet så kraftig at både jeg og al mit grej er blevet gennemblødt. Resten af dagen bliver en kold og klam fornøjelse, og selvom jeg i mit stille sind håbede at solen ville kigge lidt frem, så jeg kunne få tørret grejet og tøjet lidt, så sker det ikke. Typisk, nu har jeg irriteret mig over at solen har været for meget fremme de sidste par uger, og når man så endelig har brug for den, så gemmer den sig trygt bag skyerne. Dumme poetiske retfærdighed....

Kl. 13 får jeg dog endnu et run at varme mig på, igen en fisk omkring de 5-6 kilo, og igen en fisk der slipper krogen kort før jeg kan få den i nettet. Nu skulle man tro at der ikke var mere der kunne gå galt, og at heldet bare ville tilsmile mig en smule.. Nej nej, så let går det ikke. Kort før den sidste fisk huggede på var jeg ved at hælde mig en varm kop kaffe op, og da hugget falder sætter jeg termokanden fra mig, for at fighte fisken. Ja det er vel næsten overflødigt at skrive mere, de fleste af jer har nok allerede gættet hvad der sker. Jeg glemmer i skyndingen at lukke termokanden, og mens jeg fighter fisken, er min termokande væltet og al den dejlige varme kaffe er rendt ud på jorden.

Geddekonkurrence i engsøen.

Lørdag d. 11. oktober var jeg ude og bedrive min fritidshobby som fotograf ved Grindsted sportsfiskerforenings årlige geddefiskekonkurrence. En hyggelig dag i selskab med mange andre geddefiskerentusiaster, hvor det i den grad kriblede i fingrende for at få snøren i vandet. Jeg samlede dog den sidste smule professionalisme jeg havde, og koncentrerede mig om mit "arbejde".

Det siges at hvis man vil være en god fotograf, skal man først og fremmest være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det kan jeg så for en gangs skyld prale af at jeg var. Netop som jeg står og snakker med et par af deltagerne, får den ene af dem hug, og jeg får lidt fine billeder af det der endte med at blive dagens største fisk, og dermed også vinderfisken i seniorrækken.

Knæk og bræk derude..

/ Ryan